Disney-småkager trækkes tilbage fra hylderne

Jacobsens Bakery trækker nu frivilligt småkager tilbage, efter virksomheden har opdaget, at småkagerne indeholder spor af mælk

Offentliggjort Sidst opdateret

I marts kom det frem, at Jacobsens Bakery havde solgt småkager med udeklareret mælk i England.

Det udløste en bøde på 80.000 kroner fra Fødevarestyrelsen for at have markedsført småkagerne, der skulle være trukket tilbage.

Nu har virksomheden selv fundet spor af mælk i småkager, der er solgt i butikker under Coop i Danmark.

– Vi har analyseret nogle dåser, siger direktør Jan Jacobsen til newsbreak.dk. I dåserne har altså været småkager, som indeholdt spor af mælk, som ikke var deklareret på etiketten og betyder, at det kan udgøre en mulig sundhedsrisiko for personer med mælkeallergi.

Man skal spise 30.000 småkager

I marts sagde Jan Jacobsen til newsbreak.dk, at han mente, der var tale om en bagatel:

– Jeg vurderer det som en storm i et glas vand. Det er 0.004 gram mælk per tusind gram, der er målt, og det er jo intet.

Han fortæller desuden nu, at man skal spise omkring 30.000 småkager for at at få et gram mælk.

– Men det skal jo stå på etiketten, derfor trækker vi tilbage.

Produktet, det drejer sig om er:

Disney Frozen dåser med choc chip cookies 150 gram, Fødevarestyrelsen anbefaler, at man enten leverer småkagerne tilbage, hvor de er købt eller kasserer dem.

 

Powered by Labrador CMS