Diskussion om kattegrus løb løbsk

Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

En 25-årig mand truede to unge mænd med en hobbykniv.

Det var angiveligt en diskussion om noget brugt kattegrus, der tidligt mandag aften førte til, at en 25-årig mand truede to andre unge mænd med en hobbykniv. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Truslerne blev ytret på Tesdorpfsvej i Nykøbing Falster. Den 25-årige havde taget fat om halsen på den ene af de 22-årige, som dog ikke kom noget til, men politiet blev tilkaldt og ankom kort efter til stedet og anholdt den 25-årige.

Den 25-årige er sigtet for trusler på livet og for overtrædelse af våbenloven, og han blev afhørt på politistationen i Nykøbing, inden han blev løsladt igen klokken 19.43.

Powered by Labrador CMS