Dine vinduer påvirker din sundhed
Det kan påvirke dit humør og din sundhed, hvis du har tykke vinduer af energiglas i dit hjem. Det viser ny forskning.
Det er alligevel ikke så sikkert, at du får en masse gevinster ved at skifte dine gamle vinduer ud med en ny mere morderne slags. Et nyt forskningsprojekt viser, at der er en lang række ulemper ved tre-lags glasruder frem for to-lags.
To-lags glasruder har nemlig en positiv effekt på dit humør, din sundhed og din økonomi. Det skriver DR.
D-vitamin
I de fleste byggerier er tre-lags glasruder, de foretrukne. Men en undersøgelse viser, at der kun er fordele ved at bruge to-lags glasruder.
En af de mange fordele er, at man med to-lags glasruder, har mulighed for at producere D-vitamin.
– Hovedparten af alle glastyper transmitterer for lidt af den type lys, der omdannes til D-vitamin i huden. Men to-lags jernfattigt glas transmitterer nok til at kunne gøre det. Almindeligt tre-lags glas transmitterer nul procent af den rette slags UVB-lys, forklarer Carlo Volf, arkitekt og projektleder bag forskningsprojektet.
Bedre humør
Undersøgelsen er lavet ved, at forskerne bag har installeret to-lags glasruder og tre-lags glasruder i to identiske boligbyggerier.
Beboere, der boede i boliger med to-lags glasruder, kunne fortælle, at de følte sig i bedre humør. Men også at de sov bedre og var mere morgenfriske.
Energi gevinst
Men det er ikke kun helbredet, der påvirkes.
Tre-lags glasruder beskrives som energiruder. I undersøgelsen fandt forskerne dog frem til, at der faktisk ikke er hold i, at tre-lags ruder er energimæssigt bedre en to-lags glasruder.
Faktisk var der ikke nogen målbar energibesparelse ved tre-lags glas.
Du kan læse mere om de mange fordele ved to-lags glasruder i galleriet ovenfor.