Dine krydderier kan være fyldt med salmonella
Bakterier kan overføres til dine krydderier. Og så kan dele af indholdet faktisk også være ukrudt, som kan indeholde giftstoffer.
Salmonella og bakterier er ubudne gæster i køkkenet. Og du er sandsynligvis opmærksom på, at kødet skal opbevares korrekt og tilberedes rygende varmt for at få bugt med de små mikroorganismer.
(I galleriet over artiklen kan du se, hvad du skal gøre for at undgå salmonellaen og andre krydderier).
Men tænker du også over, at der kan gemme sig bittesmå levende sager i dine tørrede krydderier?
– Krydderier kan være mere eller mindre kontaminerede med både bakterier og bakteriesporer – altså bakterier i hvilestadium – som overføres til krydderierne i forbindelse med høst, tørring eller efterfølgende håndtering, fortæller dyrlæge Inge-Lis Kyllesbæk fra Fødevarestyrelsen.
Artiklen fortsætter under videoen
Hun forklarer, at hvis krydderierne blandes, er der også en potentiel risiko for, at der kan overføres bakterier og bakteriesporer.
Det er dog primært i forbindelse med fremstillingsprocessen, at der kan være en hygiejnerisiko. Inge-Lis Kyllesbæk opfordrer derfor til at gå efter god kvalitet.
– Når man vælger krydderier af en god kvalitet, vil de sandsynligvis være af en bedre mikrobiologisk kvalitet, forklarer hun.
Men du kan altså være uheldig, at partier af krydderier kan være kontamineret med salmonella eller bakterier.
Opfyld betingelserne
Og i så fald kan du sikre, at de bliver de slået ihjel under madlavningen. Salmonellabakterier kan nemlig opformere sig under de rette betingelser.
– For eksempel hvis det kontaminerede krydderi indgår i en fødevare eller ret, der ikke varmebehandles, og hvor de rigtige vækstbetingelser er til stede – det vil sige fugt, stuetemperatur og næringsstoffer, siger Inge-Lis Kyllesbæk.
Der er også en risiko for, at krydderier kan indeholde andre planter fra høstningen. Det gælder særligt krydderier, der fremstilles af grønne blade – som oregano.
Her kan det som forbruger være noget nær umuligt at se forskel på krydderier og ukrudt.
– Hvis man køber et blomkålshoved, er man jo ikke i tvivl om, hvad man får med hjem, men når det er tørret og findelt plantemateriale, er det ikke til at se, siger Pelle Thonning Olesen, som er seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet.
Farlige bakterier og vira i fødevarer
FaktaHer kan du se en oversigt over de mest almindelige, sygdomsfremkaldende bakterier og vira i fødevarer i Danmark.
Clostridium botulinum (Pølseforgiftning)
Kilde: Fødevarestyrelsen
Farlige bakterier og vira i fødevarer
Her kan du se en oversigt over de mest almindelige, sygdomsfremkaldende bakterier og vira i fødevarer i Danmark.
Clostridium botulinum (Pølseforgiftning)
Kilde: Fødevarestyrelsen
En ting er, at du betaler for ukrudt i stedet for smagfulde krydderurter. Men ukrudtsplanterne kan faktisk også indeholde de naturlige giftstoffer pyrrolizidin-alkaloider – også kaldet PA.
De kan potentielt virke kræftfremkaldende.
– Der bliver gjort ganske betydelige fund ikke mindst i oregano, siger Pelle Thonning Olesen og tilføjer:
– Der har pudsigt nok også været fund i spidskommen, selv om det er et frø. Men der kan måske komme frø fra andre planter med, og hvis det er frø fra PA-holdige planter, vil det kontaminere partiet.
Der har været en del fund i tørret persille og tørret løvstikke i Tyskland, fortæller han.