Din vaskemaskine kan gøre dig syg

Nyere vaskemaskiner kan påvirke dit helbred, fordi patogene bakterier ikke bliver slået ihjel

I vaskemaskiner vaskes der ofte ved så lave temperaturer, at det giver grobund for bakterier.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det var nok ikke ligefrem nyvasket tøj, du frygtede kunne gøre dig syg.

Men med de vaskemaskiner, som der gøres brug af i de fleste danske hjem, så er risikoen for det meget høj.

Et udbrud af den sygdomsfremkaldende bakterie Klebsiella oxytoca blev på et tysk børnehospital lokaliseret til at stamme fra hospitalets vaskemaskine.

Og risikoen for, at der kunne ske det samme i vaskemaskiner i almindelig hjem er stor, fremgår det af en pressemeddelelse fra American Society for Microbiology, der har udgivet et studie af bakterieudbruddet på det tyske hospital.

Bakterie fundet på spædbørn

Bakterien blev fundet på hospitalstøj, som en række for tidligt fødte spædbørn var blevet iklædt.

Da det kunne udelukkes, at det stammede fra deres kuvøser eller det sundhedspersonale, som passede børnene, fandt forskerne bag ud af, at det stammede fra hospitalets egen vaskemaskine.

Ifølge rapporten blev tøjet inficeret med bakterien fra rester af vand på vaskemaskinens gummikant eller grundet den sidste del af vasken, som foregik med koldt vand.

For lave temperaturer

Studiet, som forskere ved universitetet i Bonn har stået bag, viser, at grunden til de patogene bakterier kunne leve videre i vaskemaskinen var, at nyere vaskemaskiner vasker ved meget lavere temperaturer, der er langt under 60 grader.

Da de fleste efterhånden foretager de fleste vaske i nyere vaskemaskiner på mellem 30 og 40 grader, er de fleste i risiko for, at deres vaskemaskine spreder sygdomsfremkaldende bakterier.

Det er bakterier som E.coli, salmonella og Klebsiella oxytoca, der alle kan forårsage lungebetændelse, hudinfektioner, mavekramper, opkast og diarré.

Her er en række råd til hvordan du undgår bakterieudbrud i din vaskemaskine:

  • Det virker måske dumt. Men du skal rengøre din vaskemaskine engang imellem.
  • For at være sikker på, at der ikke er bakterier i maskinen, kan det være en god idé at tørre den over med desinficerende middel.
  • Sørg for at være ekstra grundig omkring gummiet langs kanten af vaskemaskinen samt skuffen, hvor der fyldes sæbe på. Her gemmer bakterierne sig ofte.
  • Nogle vaskemaskiner har også et program, der rengør og desinficere vaskemaskinen ved høje temperaturer.
  • En anden effektiv ting, du kan gøre, for at sikre dig, at dit tøj forbliver bakteriefrit efter vask er at tørre det i solen, da solen dræber bakterier.

Kilde: Healthline

Powered by Labrador CMS