Din medicin risikerer at blive ubrugelig: Læger svarer resistente sygdomme igen

Man skal ikke spøge med antibiotikaresistens, der kan gøre vigtig medicin ubrugelig i fremtiden. Læger kan dog gøre deres sammen med patienterne.

Peter Koch
Offentliggjort Sidst opdateret

Færre patienter fik udskrevet antibiotika i 2016 end i 2007, hvilket er godt for de, der frygter en fremtid, hvor antibiotikaresistens spiller en større rolle end i dag.

Danmap-rapporten for 2016 fra DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut viser, at 17% færre patienter fik udskrevet antibiotika i 2016 end i 2007. Det betyder ikke, at der bliver brugt mindre antibiotika, men det er alligevel et godt skridt på vejen mod at sikre, at antibiotikaresistens ikke vinder mere indpas i fremtiden.

Det, at der bliver skrevet væsentligt færre recepter ud nu, end for 10 år siden, taler for, at vi som samfund er ved at forstå, at ikke alt skal løses med antibiotika.

– Man ved, at der er en hel del patienter, som får antibiotika, uden at der er grund til det. Det er en tradition, som er opstået, fordi man ikke troede, at antibiotika var forbundet med nogle problemer, siger Ute Wolff Sönksen, der er overlæge på Statens Serum Institut, til Ritzau.

Antibiotikaresistens må nødigt blive fremtiden

Du kan læse mere om antibiotikaresistens i galleriet til denne artikel, men grundlæggende er det, ifølge eksperterne, vigtigt at skrue ned på vores forbrug af antibiotika. Ellers venter en fremtid med antibiotikaresistens.

Flere og flere sygdomme udvikler resistens over for behandlingsmuligheder, hvilket i værste fald kan betyde, at helt banale sygdomme bliver sværere at helbrede, end de burde være. Verdenssundhedsorganisationen WHO har da også gjort det klart, at netop den risiko er blandt de største trusler mod verdens sundhed.

Bag om de desistente bakterier, der er svære at slå ihjel

Antibiotika spiller en nøglerolle i behandlingen af infektioner og har reddet millioner af menneskeliv.

Men antibiotika bliver ikke ved med at virke, hvis der bruges for meget af det, og hver gang vi bruger antibiotika, bliver bakterier mere resistente.

De bakterier, der blandt andet giver problemer, er:

* MRSA, hvor der ud over den type, der kommer fra svin, er flere andre, som spredes mellem mennesker.

MRSA giver typisk sårinfektion, bylder og børnesår, men kan også give infektion i knogler og led samt blodforgiftning.

* ESBL (Extended Spektrum Beta-Lactamase). Det er tarmbakterier, som især kommer fra fjerkræ.

Op mod halvdelen af kyllinger i køle- eller frysediske i supermarkeder har de bakterier eller lignende resistente bakterier på sig. Det er derfor vigtigt med god hygiejne i køkkenet, når man tilbereder fjerkræ og råt kød.

ESBL-bakterier giver typisk blærebetændelse, men de kan også give nyrebækkenbetændelse og blodforgiftning.

* Clostridium difficile er en tarmbakterie, som har spredt sig fra Nordamerika til blandt andet Danmark.

Den giver diarré og smitter via afføring. Den danner sporer, som er en form for dvaleform, bakterien kan antage. Det betyder, at eksempelvis vand, sæbe og sprit ikke kan slå den ned.

* VRE (Vancomycin resistente enterokokker). Disse bakterier er født resistente over for en lang række antibiotika. Det giver derfor store behandlingsproblemer.

VRE giver typisk blærebetændelse, men bakterien kan også sætte sig på hjertets klapper og give hjerteklapbetændelse.

Kilde: Medicin.dk.

– I Danmark er der nok ikke så mange, som får unødig antibiotika. Men der vil altid være en gråzone, hvor man er usikker, og hvor man behandler for en sikkerheds skyld, siger Ute Wolff Sönksen til Ritzau.

Han fortæller om situationer, hvor patienter modtager antibiotika i situationer, hvor en anden løsning havde givet langt bedre mening.

– Der er eksempelvis en hel del kvinder, som får antibiotika mod urinvejsinfektion. Hvis man ventede lidt, ville den infektion måske klinge af helt af sig selv, siger Ute Wolff Sönksen til Ritzau.

Dyr får også mindre

Antibiotika gives til både mennesker og dyr, men i Danmark er det de praktiserende læger, speciallægerne og tandlægerne i primærsektoren, der udskriver langt det meste antibiotika. Primærsektoren omfatter netop de nævnte læger.

Mens der udskrives færre recepter på antibiotika til mennesker, bliver der også givet mindre til dyr. I 2016 blev der brugt fem procent mindre antibiotika til danske dyr end året før, målt i kilo. Forbruget er faldet til både svin, kvæg, fjerkræ og fisk.

antibiotika nyheder
Powered by Labrador CMS