DF: Danskerne skal spørges om udlevering af helbredsdata

Danskerne skal spørges først, inden deres helbredsoplysninger bliver udleveret til forskere og virksomheder.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt (DF), der mener, at der er for let adgang til personfølsomme helbredsoplysninger, sådan som reglerne er skruet sammen i dag.

»Jeg mener, at folk skal give samtykke hos lægen eller på sygehuset til, at deres helbredsoplysninger kan gives videre,« siger Liselott Blixt.

Flere læger, Forbrugerrådet Tænk og en sundhedsjurist kritiserer i Jyllands-Posten, at Statens Serum Institut (SSI) giver forskere og virksomheder adgang til millioner af ikke-anonymiserede helbredsoplysninger, uden at borgerne giver samtykke forinden.

Helbredsoplysninger skal være anonyme

Liselott Blixt mener, at en stor del af helbredsoplysningerne sagtens kan anonymiseres, uden at det går ud over kvaliteten af data. Og kun i de tilfælde, hvor det er strengt nødvendigt for en forsker eller virksomhed at få udleveret CPR-nummer og adresse, skal det være muligt. Og kun hvis patienten har givet sin accept forinden.

»Hvis man for eksempel vil undersøge bivirkninger af HPV-vaccinen, så er jeg sikker på, at alle dem, man spørger, vil sige ja til det,« siger Liselott Blixt.

Hun mener, det er et godt princip at spørge folk, inden man udleverer oplysninger.

»Vi danskere bliver pokkers stædige, hvis vi ikke bliver spurgt. Det kan vi jo se af alle dem, der har trukket oplysninger ud af DAMD-databasen. Det er jo ikke fordi, folk har noget at skjule, men fordi folk ikke ønsker, at staten skal bestemme over deres oplysninger, uden at de har givet tilladelse til det,« siger Liselott Blixt med henvisning til Dansk AlmenMedicinsk Database, der viste sig at være ulovlig, men som af Rigsarkivet er blevet erklæret bevaringsværdig.

Forinden nåede over 17.000 danskere at få slettet deres individuelle oplysninger i databasen.