DF: Alle indbrud skal efterforskes

Skal politiet efterforske hvert et indbrud og hvert eneste cykeltyveri?

Juledagenes indbrud har sparket gang i debatten om, hvad vi kan forvente af politiet, og Dansk Folkeparti har meldt ud, at partiet mener, at alle indbrud skal efterforskes, så retssikkerheden opretholdes.

Men det er ikke nødvendigt for at opretholde vores retsfølelse, vurderer Jakob Holtermann, lektor i retsfilosofi ved Københavns Universitet:

»Der er nok altid nogen, hvis retsfølelse i et eller andet omfang er krænket, og det kan godt være, at der efter julens indbrud er lidt flere af dem. Men de fleste har realitetssans nok til at vide, at ressourcerne ikke er uendelige i ordensmagten, så det ikke er alle forbrydelser, der kan efterforskes og retsforfølges,« siger han.

Formand for Politiforbundet Claus Oxfeldt er enig i, at det er ressourcemangel, der betyder, at politiet i nogle tilfælde må droppe efterforskningen af indbrud.

»Sager, der kunne være blevet opklaret med et minimum af efterforskning, bliver henlagt – og det er ærgerligt, fordi de kunne være blevet opklaret, hvis vi havde haft ressourcerne til det,« siger han.

Politiformanden for opbakning fra Rigspolitiets politidirektør, Svend Larsen:

»Vi er fanget i et krydspres, hvor vi på den ene side skal effektivisere for en halv milliard kroner og prioritere indsatsen, og på den anden side skal vi levere en service til borgerne,« siger han og understreger, at han godt forstår, at det kan virke mærkeligt, at der ikke dukker betjente op, når man anmelder et indbrud.

Men det er utilfredsstillende for alle parter – også for betjentene selv – lyder det fra Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard (DF), der er afsenderen bag budskabet om, at alle indbrud skal efterforskes.

»Jeg synes, det er skidt og meget ærgerligt for de mennesker, der har indbrud, og trist i forhold til den ganske almindelige politimand, der gerne vil gøre sit arbejde godt, men som oplever, at der ikke er ressourcer nok,« siger hun.

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen (S), erklærer sig enig i, at samtlige indbrud skal tages »dybt seriøst«.

»Det afgørende er, at alle indbrud tages seriøst, og at borgerne oplever, at deres henvendelse til politiet tages seriøst. Så kan der være tilfælde, hvor der ikke er nogen spor at gå efter, men borgerne skal føle, at de tages seriøst,« siger hun.

Selvom den generelle retsfølelse kan være en uhåndgribelig størrelse, der er svær at måle, er lektor Jakob Holtermann enig i, at det generelt skader retsfølelsen, når indbrudstyve går fri.

»Retsfølelsen afhænger blandt andet af, at forbryderne får som fortjent. Hvis det ikke sker, kan man sagtens føle, at ens retsfølelse bliver krænket. Retsfølelsen kan også være bundet op på tanken om, at forbrydelse ikke betaler sig – og hvis man så finder ud af, at det faktisk godt kan betale sig at begå indbrud, så kan det også krænke retsfølelsen,« siger han.

I sidste ende kan det få fatale konsekvenser, hvis borgerne mister tilliden til politiet og troen på, at forbrydelser bliver straffet, vurderer Jakob Holtermann:

»Fraværet af en troværdig trussel om straf kan have meget alvorlige konsekvenser for sammenhængskraften i et samfund, men der skal nok mere til end nogle indbrud, der ikke bliver efterforsket.«