Annonce
Dette sagde dronningen i årets nytårstale
Dronningens nytårstale kunne have været holdt på ethvert tidspunkt inden for de sidste 20 år, mener lektor.
31. januar klokken 18 samles, traditionen tro, mange danskere foran TV-skærmene for at høre og se dronningens nytårstale.
(I galleriet over artiklen kan du forøvrigt se højdepunkter fra andre års taler).
– Tiden går hurtigere og hurtigere, når man kommer op i årene, siger dronningen i sin nytårstale denne nytårsaften.
Annonce
Hun glæder sig over, at højtiden giver mulighed for at være sammen med familien.
– Året kan også have budt på tunge stunder, siger dronningen.
Annonce
Hun taler om, at meget har forandret sig, siden hun var ung.
– Men grundtonen er den samme. Men nogle gange glemmer vi måske at spørge, hvad der er vigtigst i livet. Hvad betyder mest. Det gør de mennesker, der står os nær, siger dronningen.
Sympati til prinsen
Hun glæder sig over den sympati, som befolkningen har udvist og henviser dermed til, at prins Henrik i sommer blev diagnostiseret med demens.
– På nogle måder har det ikke været noget nemt år for mig og min familie. Så meget mere har det rørt os, at man fra så mange sider har omfattet prins Henrik med sympati og forståelse.
– Det er vi taknemmelige for. Det gør hverdagen lettere for os alle sammen, siger dronningen.
Familien i centrum
Hun siger desuden, at livet går op og ned, og at det vigtigste er, at vi har mennesker, som står os nær.
– Derfor går min nytårshilsen her i aften til alle, der har haft svære stunder i det gamle år og til hver og en, som må sidde alene, siger dronningen.
Det var i det hele taget familien, både hendes egen og andres, der var i centrum i talen.
– Glæden over at kunne være sammen, glæden ved at se frem til et nyt år med nyt håb og fornyede kræfter. Dog, året der er gået, kan også have budt på tunge stunder – ikke alt er glæde for os alle, siger dronningen.
Tale nummer 46
Talen er nummer 46 i rækken af nytårstaler, som dronningen har holdt, siden hun blev dronning i 1972.
Talen transmitteres fra dronningens modtagelsesværelse i Christian IX’s palæ på Amalienborg. Kun få gange har dronningen brudt den tradition og holdt talen på Fredensborg Slot. Senest skete det i 2014 og 2015, hvor Amalienborg var under ombygning.
Dronningens nytårstale markerer begyndelsen på nogle travle dage for kongehusets medlemmer.
1. januar lægges ud med nytårskur- og taffel på Amalienborg for blandt andre regeringens medlemmer og Folketinget. Her ønsker gæsterne dronningen, kronprinsparret, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Elisabeth godt nytår.
De følgende dage fortsætter med kure for blandt andre Højesterets dommere og diplomatiet, inden det hele kulminerer 4. januar med “den store” nytårskur. Det er her, dronningen kører i guldkaret fra Amalienborg til Christiansborg Slot.
Pæn og konventionel
Det var “business as usual”, da dronningen holdt sin nytårstale søndag aften.
Det mener Sebastian Olden-Jørgensen, lektor i dansk historie ved Københavns Universitet.
– Hun valgte at holde en aldeles pæn, konventionel og ufarlig tale helt uden kant.
– Den kunne sådan set have været holdt på et hvilket som helst tidspunkt inden for de sidste 20 år, siger Sebastian Olden-Jørgensen.
Han blev ikke overrasket over noget i dronningens tale.
– Det var netop det, at der ikke var noget som helst, der kunne overraske nogen, der er påfaldende.
– Hun kunne jo godt have talt lidt mere om de prøvelser, som kongefamilien har været igennem i årets løb, men det gjorde hun ikke. Hun spillede sikkert, siger Sebastian Olden-Jørgensen.
Prinsens sygdom
Netop dronningens måde at italesætte prins Henrik og hans demenssygdom, var der mange, der så frem til.
Dronningen valgte til sidst i talen at takke for befolkningens sympati i forbindelse med, at det blev kendt, at prins Henrik nu lider af demens.
– Det var meget pænt og en absolut minimumsløsning, siger Sebastian Olden-Jørgensen om dronningens måde at påtale prins Henrik.
