Dette påvirker din sikkerhed ved Aarhus Letbane

Aarhus Letbane har været omdrejningspunkt for en del ulykker.

Offentliggjort Sidst opdateret

Aarhus Letbane har ikke mange år på bagen, men alligevel har den allerede fået en del omtale. Meget af det omhandler trafikulykker og i værste tilfælde dødsulykker.

I juli 2019 skete en alvorlig dødsulykke på en baneoverskæring fra Aarhus Letbane ved Trustrup. Her mistede to personer livet.

Nyligt er der fortsat opråb om, at Letbanen på ingen måde er beskyttet mod yderligere dødsulykker.

Er det farligt at krydse Aarhus Letbane?

Generelt er det som almindelig person ulovligt at opholde sig på eller krydse Letbanens skinner. Den eneste situation, hvor man faktisk må krydse skinnerne, er i markerede båse.

Som udgangspunkt kan det være meget farligt at krydse skinnerne, da der er risiko for at møde et letbanetog og blive påkørt.

Senest har Mårslet Fællesråd oplevet, at der er en del trafik på letbaneskinnerne ved overgangen i byen. Det er på trods af, at borgerne ved at advokere for, at togenes tyfonering – denne dytten toget laver ved en overskæring for at gøre opmærksom på sin ankomst – skulle stoppe, har fået sat hegn og andet afskærmning op.

Alligevel oplever Fællesrådet, at borgere krydser skinnerne. Aarhus Letbane skal undersøge sagen nærmere, men understreger i samme sammenhæng, at Aarhus Letbane skal krydses de steder, hvor det er beregnet til det.

Har der været dødsulykker på Aarhus Letbane?

Desværre har Aarhus Letbane fået en del omtale, da det efterhånden er set flere gange, at der sker ulykker, hvor letbanetog er involveret.

En af de mest omtalte skete en lørdag i juli 2019, hvor en personbil kørte ud på skinnerne ved Trustrup og blev ramt af et letbanetog. En familie bestående af to voksne og to børn sad i bilen, da de blev påkørt. Faren og hans syv-årige søn mistede livet.

Ved baneoverskæringen, hvor ulykken skete, var der ikke bomme, men klokker og lys, der skulle vise, hvornår der kører tog forbi. Efterfølgende er der blevet sat bomme op ved overskæringer.

I andre tilfælde har man hørt om, at letbanetog fra Aarhus Letbane er kollideret med busser og biler.

Hvordan er Aarhus Letbane sikret?

Det kan være ret svært at sikre tog på Aarhus Letbane, for de kører hurtigt, samtidig er de ret lydløse.

Der er dog flere steder taget forskellige metoder i brug for at sikre, at der ikke sker ulykker på skinnerne, eller at letbanetog bliver overset.

Ved flere overskæringer er der sat bomme op. Det gælder mestendels på de strækninger, hvor letbanetoget når op på 100 kilometer i timen. Baneoverskæringer kan også være udstyret med klokker og lys, der indikerer, hvornår der kommer et tog.

Desuden har togene ved overskæringer også gjort brug af tyfonering til at markere togets ankomst.

Der, hvor Aarhus Letbane kører inde i byen eksempelvis i Aarhus Centrum, er der lysregulering samt fodgængerfelter, der markerer, hvornår og hvor skinnerne må krydses.

Nogle steder – eksempelvis ved Mårslet – er der sat hegn op samt skilte, der oplyser borgere om, at skinnerne ikke må krydses. Det er sket, fordi der netop det sted er ringe sigtbarhed for letbaneførerne.

Hvordan skal man opføre sig når der kommer et letbanetog?

Hvis man skal sikre sig god opførsel, der ikke resulterer i ulykker ved Aarhus Letbane, så er der fem generelle råd, man kan følge.

Respekter altid lyssignalerne. Kører man over for gult eller rødt kan det ende i et sammenstød med et letbanetog.

Når du krydser Aarhus Letbane, skal du altid benytte dig af fodgængerfeltet eller lignende, der er designet til, at personer skal krydse skinnerne. Er du i gang med at krydse skinnerne, skal du også altid huske at se dig for til begge sider, inden du går.

Lad altid være med at gå langs et letbanespor. Trafikken der er lydløs, og derfor er det ikke sikkert, at du kan høre, når toget kommer.

Sidst er der noget særligt som cyklister skal lægge mærke til, når de krydser skinnerne. Cyklen skal altid passere skinnerne vinkelret, ellers kan cyklens hjul hænge fast i skinnerne.

Det vi alle spø'r om

Denne artikel er en del af serien “Det vi alle spø’r om”, hvor vi på Newsbreak.dk forsøger at give nogle af de svar på aktuelle emner, som danskerne søger på søgemaskiner som Google.

I serien forsøger journalisten at give nogle konkrete svar på aktuelle navne, begivenheder og begreber ud fra de søgninger, som vi enten ved bliver lavet på Google – eller de søgninger journalisten formoder kommer i kølvandet på den aktuelle sag.

Det er ikke alle spørgsmål, vi søger svar på, som vi konkret kan besvare. Det kan være svar på fremtidige begivenheder som eksempelvis Tour de France 2021, hvor vi endnu ikke ved hvilke danske ryttere, der deltager – eller i forbindelse med Christian Eriksens skifte til fodboldklubben Inter, hvor vi ikke præcist kan give svar på, hvad han tjener. Men vi forsøger at komme så tæt på som overhovedet muligt.

God læselyst

Uffe Dahl,
Redaktør, Newsbreak.dk

Powered by Labrador CMS