Dette må du aldrig tage med hjem fra ferien
Det er dybt ulovligt at tage en række ting med hjem fra udlandet.
En ferie under sydlige himmelstrøg, et sted i fjernøsten eller bare et helt tredje sted. Fælles for dem alle er, at man har lyst til at tage en ting med hjem, som man kan vise til familien og venner og bekendte.
Artiklen fortsætter under videoen.
For mange kunne det for eksempel være et stykke af Berlinmuren, koreller eller blot den lokale favorit-sprut, men hvad må man egentlig tage med hjem? Og hvad er strengt forbudt at gøre? Det forsøger Toldstyrelsen nu at svare på i en ny pressemeddelelse, inden danskere i vildskab drager på vinterferie.
Først og fremmest har det betydning, om du shopper i et EU-land eller i et land uden for EU. For EU-lande er reglerne enkle. Du må nemlig frit medbringe varer, så længe de er til eget brug. Eget brug betyder, at det kun er til dig, familiemedlemmer og gæster i dit hjem.
Men går vinterferien derimod til et land udenfor EU, så kan der være mange flere regler, som du skal forholde dig til.
Enkelte faste regler
Hvad enten man rejser til et land inden for eller uden for EU, er der dog undtagelser, når det kommer til tobak og spiritus, fortæller handelsdirektør i Toldstyrelsen, Maren Holm Johansen. Eksempelvis er grænsen for antallet af cigaretter 200 uden for EU og 800 inden for EU – også selv om det er til eget brug.
– For tobak og alkohol gælder der lidt andre regler, også i forhold til om man har holdt ferie i et EU-land eller uden for EU. Derfor er det altid en god ide at være opmærksom på tjekke toldreglerne, inden man tager afsted på ferie i uge 7 eller 8, siger Maren Holm Johansen.
I galleriet øverst kan du se, hvilke regler der gælder ud over de almindelige toldregler.
Som altid kan man blive klogere på Toldstyrelsens egen hjemmeside både for rejser til EU og udenfor EU.