Annonce
Dette må du aldrig skrive på Facebook – det kan blive rigtigt dyrt
En opdatering eller en kommentar på sociale medier kan koste både bøder og fængselsstraffe.
Hvis dit blod ofte kommer i kog, når du scroller ned over Facebook, så skal du måske vænne dig til at tælle til 10, inden du trykker “del” eller “kommenter”.
For det kan koste både bøder og fængselsstraffe at dele noget på sociale medier.
I galleriet over artiklen har vi samlet nogle få gode råd om, hvordan du skal reagere, hvis du bliver truet eller udsat for andre ulovlige ting på de sociale medier.
Annonce
Ulovlige opslag
27. juni kunne Newsbreak.dk fortælle om Rikke Louise Andersen, der måtte indkassere en bøde for at dele billedet af en mand, der havde blottet sig for hendes datter.
Nu har Fyns Politi netop rejst sag mod en bloggeren Malene Staal, fordi hun har lagt navn og billede på Facebook af en østjysk mand, der er sigtet for pædofili.
Annonce
“Pressen har navneforbud. Men ikke jeg”, starter opslaget.
“Her er det klamme kneppeaffald, som bortførte og voldtog en 4-årig pige”, skriver hun blandt andet under billedet af manden og opfordrer folk til at dele det.
Og det er ulovligt, fordi der er navneforbud i sagen, fortæller Peter Lind Madsen, der er mediejurist og partner i advokatfirmaet Bird & Bird.
– Hvis der er nedlagt navneforbud, er det ulovligt at dele alle slags oplysninger, der kan identificere den sigtede, siger han.
Trusler er en dårlig ide
Peter Lind Nielsen ser også en del eksempler på trusler på sociale medier.
– Det kan være kommentarer som: “Jeg kommer og slår dig ihjel” eller opfordringer til at gå ud og “nakke nogen”, siger han.
Den slags opfordringer til vold – eller trusler om vold – kan være strafbare.
Også selv om du ikke mener det, du skriver, eller ikke har tænkt dig at føre truslerne ud i livet.
På sociale medier opfattes vores ord nemt som trusler, når vi ikke kan se et glimt i øjet eller høre tonelejet, siger Peter Lind Nielsen og giver to eksempler:
– Hvis du har et forum, hvor du skriver: “Vi skal fandeme ud og nakke nogle Brøndby-fans næste weekend, og de skal have nogle tæsk”, så er det trusler om vold, siger han.
– Men hvis du skriver: “Jeg håber, at Brøndby bliver udraderet fra jordens overflade på søndag”, så bliver det måske nærmere opfattet som almindelig fansnak. “Udradere” går jo ikke på, at de skal slås ihjel, siger Peter Lind Nielsen.
Forkerte oplysninger kan være strafbare
Det kan også være strafbart at viderebringe fortrolige oplysninger på Facebook, der kan krænke andres privatliv.
For eksempel hvis du fortæller, at et familiemedlem har fået kræft, eller en god ven har været sin kone utro. Medmindre personen altså selv er offentlig omkring det.
Hvis de oplysninger, du deler, ovenikøbet er injurierende – altså forkerte – kan det også være strafbart.
Det kan for eksempel være injurierende, hvis du beskylder din læge for at have fejlbehandlet dig, eller hvis du beskylder en tandlæge for at have gramset på din søster, uden at det passer.
Skriv bare ‘idiot’
Det er til gengæld ikke injurierende at kalde nogen for idiot, kværulant eller tåbe, selv om personen måske kan finde det krænkende.
– Vi accepterer den slags generelle mishagsytringer, siger Peter Lind Nielsen.
På samme måde må du gerne brokke dig på Facebook over en restaurant med dårlig betjening, men hvis du skriver, at der var rotter i køkkenet, uden at det passer, så risikerer du, at det er injurier.
Persondataloven sætter også grænser for, hvilke oplysninger vi må dele på nettet.
For selv om en person er dømt for voldtægt eller pædofili, og det fremgår af en offentlig dom, så er det ikke ensbetydende med, at du må videregive oplysninger om den dømte.
Du må for eksempel ikke lave et register på Facebook med navn og billede på alle, der er blevet dømt for pædofili i dit område.
– Persondataloven skal forhindre, at vi får store samlinger af følsomme oplysninger, som ingen længere har kontrol over, siger Peter Lind Nielsen.
– Så hvis man viderebringer oplysninger om andres strafbare forhold, skal man tænke sig godt om, siger han.
/ritzau/FOKUS
