Dette lidt ulækre stof findes i næsten al vin solgt i Danmark
Vin - og anden stærkere alkohol - er ikke underlagt reglerne om mærkning af fødevarer.
Hvad er der i vin? Der er utroligt mange regler om, hvordan din vin skal mærkes – Miljø- og Fødevareministeriets retningslinjer er på 56 sider – men alligevel kan du ikke læse på din vinflaske, hvad der egentlig er i flasken.
Og grunden til det er, at det i EU er besluttet, at drikkevarer med en alkoholprocent på over 1,2 ikke behøver være forsynet med en ingrediensliste – men det er der da på øl, tænker du nok, og ja, det er der, men de danske bryggerier har selv besluttet, at de gerne vil skilte med, hvad der er i, skriver Bryggeriforeningen.
Det er dog ikke sådan, at der er helt frit spil for vinproducenterne til at mærke deres flasker, som de har lyst til – de er forpligtet til oplysning om allergener, ligesom alle andre fødevarer i EU skal.
“Indeholder sulfitter” – men hvad er det egentlig?
Har du nærstuderet en eller flere vinflasker, for at finde ud af, svare på spørgsmålet “hvad er der i vin?”, har du sikkert bemærket, at der ofte står på flasken, at vinen indeholder sulfitter. Men hvad er det egentlig?
Sulfitter er en af de 14 allergener, som der altid skal oplyses om på fødevarer. Det er faktisk bare et pænt ord for svovl, og det lyder jo ikke så lækkert. Det er tilsat vin for at undgå, at vinen fordærver – og man har gjort det i hundreder af år, hvis ikke tusinder, oplyser Vinhuset Gabriel:
– Svovl blev allerede nævnt i Biblen og har været kendt siden Oldtiden. Der findes ingen gode vine uden mikroskopiske mængder svovl, da svovl dannes naturligt i vinen under gæring. Svovl tilsættes for at dræbe skadelige bakterier og vilde gærsvampe -forhindre eftergæring af vinen og konservere den samt hindre bruning af hvid og iltning af rødvin, skriver de.
Ifølge Berlingskes vinanmelder Søren Frank indeholder mindst 99,99 procent af alt vin solgt i Danmark svovl.
Hvad er der i vin udover sulfitter?
Hvad der ellers kan være i flasken er svært at spå om. Men Politiken testede i 2016 en række ganske normale flasker, de havde købt på internettet.
Hvad de fandt frem til, kan du se i faktaboksen her: