Dette legetøj kan give ætsninger i maven
Fjern den straks fra børnenes rækkevidde
De fleste over en vis alder ved, man ikke skal putte batterier i munden – endnu mindre sluge dem.
Det gør de helt små desværre ikke. Tværtimod er det den alder, hvor netop alting kommer i munden.
Og det kan være farligt. Især, hvis du har følgende stykke legetøj, som Sikkerhedsstyrelsen nu tilbagekalder.
Det drejer sig om ranglen Monkey Keys fra importøren InToy A/S.
“Der er risiko for at knapcellebatterierne kommer fri fra produktet. Det er særdeles farligt, hvis et barn sluger et knapcellebatteri. Det kan skabe en kemisk reaktion som fører til ætsning eller forbrændinger i maven”, skriver Sikkerhedsstyrelsen i tilbagekaldelsen.
Det har ikke været muligt at få at vide, hvor præcis ranglerne er solgt. Til ‘flere forskellige’, står der i tilbagekaldelsen.
Kontakt den butik eller webshop produktet er købt hos for information, om hvordan du skal forholde dig.
Det har ikke lørdag været muligt at få en kommentar fra InToy A/S.
Du kan se et billede af den omtalt rangle HER.