Dette kan være tegn på snarlig skilsmisse

Måske forbinder du et brud med en kæreste med hårde og sårende ord. Men faktisk er det ikke kun i forbindelse med selve bruddet, at dine ord spiller en stor rolle.

I op til tre måneder før bruddet kan man faktisk spore en ændring i parternes ordvalg. Det gælder særligt for brugen af stedord, som er ord som “jeg”, “du” og “vi”.

Det viser ny amerikansk forskning fra sproglaboratoriet på University of Texas at Austin.

– Det ser ud til, at allerede før folk er klar over, at der kommer til at ske et brud, begynder det at påvirke deres liv, siger hovedforfatter på studiet Sarah Seraj i en pressemeddelelse og videre:

– Vi bemærker ikke rigtig, hvor mange gange vi bruger forholdsord, kendeord eller stedord, men når du gennemgår en personlig omvæltning bliver de funktionsord ændret på en måde, der kan fortælle os meget om vores følelsesmæssige og psykologiske tilstand.

Direkte afspejling

Kasper T. Larsen er uddannet psykoterapeut med speciale i parterapi og certificeret i Neuro Lingvistisk Programmering (NLP). Og han genkender, at sproget kan ændre sig, når der sker forandringer i det indre.

– Sproget er en direkte afspejling af vores indre kognitive univers. Det afspejler, hvordan vi tænker, føler, hvem vi er og vores kort over virkeligheden, siger Kasper T. Larsen.

En ting er det, vi bevidst siger og udtrykker. Men en stor del af vores sind er ubevidst, og derfor kan der være meget information at hente i de ting, vi siger eller gør uden at tænke over det.

– I den ubevidste del af vores sind ligger vores paradigmer og vores selvbillede. Det er de dele af underbevidstheden, der taler, siger han.

Lyt med din intuition

Han sammenligner det med, at man siger, “jeg elsker dig”, mens man ryster på hovedet. Her kan de underbevidste følelser og tanker stikke deres ansigter frem.

– Så du er nødt til at lytte med din intuition. Ordene kan sige en ting, men din energi og frekvens, dine tanker og adfærd kan vise noget helt andet, siger Kasper T. Larsen.

Rent sprogligt kan du ubevidst blive mere distanceret. I forhold til stedordene kan det være at skifte fra det mere direkte og kontaktfulde ord “du” til mere distancerede ord som “man” og “det”, siger Kasper T. Larsen.

I forhold til forholdsord taler I måske længere så meget om, hvad I skal “hen imod”, men derimod om komme “væk fra” eller “uden om”, siger han som eksempler.

I begynder måske at tale om “manden”, “parforholdet” eller “sexlivet”. Altså nogle konstruktioner uden for jer selv.

– Det uspecifikke er et spejl af, at man ikke rigtig er til stede, og det kan det være længe inden, man selv er bevidst om det, forklarer Kasper T. Larsen.

/ritzau fokus/