Dette kan koste dit kæledyr livet
Både hunde og børn dør hver sommer i overophedede biler. Her er, hvad du selv kan gøre.
Sommeren er så småt ved at komme over os. Med den kommer varmen – med varmen også de steghede biler.
I dem bliver der år efter år efterladt både børn og hunde, der må lide i varmen. Endda nogle gange dø i bageovnen på fire hjul.
Det kunne du selvfølgelig aldrig finde på – men ser du en hund sidde og lide i en bil, har du ting, du kan og bør gøre.
Så er det sommer.... Når solen står på, bliver der hurtigt ekstremt varmt i en lukket bil. Så efterlad ikke børn eller hunde i en bil, der står i solen #politidk https://t.co/VrapmSFib1
— Sydjyllands Politi (@SjylPoliti) April 19, 2018
Dem kan du se i galleriet over artiklen.
Ifølge politiet vil 20 graders varme i solen betyde, at der inde i en lukket bil vil være 80 til 90 grader varmt.
Politiet modtager hvert eneste år opkald fra bekymrede borgere. De har set en hund i en varm bil, der sidder og lider og har det ganske forfærdeligt. I den situation har du som borger faktisk ret til at slå ruden ind og redde hunden, hvis du mener, at der slet og ret er tale om dyremishandling.
Find ejeren først
Det kræver dog, at du først har forsøgt at finde ejeren til hunden. Lykkes det ikke, skal du kontakte politiet og fortælle, at der sidder en hund i en varm bil. Du har her muligheden for at slå ruden ind og redde hunden ud.
Gør du det, risikerer du at rende ind i et retsligt efterspil. Du skal kunne bevise, at du handlede i nødret. Med andre ord; hvis hunden faktisk sad og led, var du i din gode ret til at reagere. Hvis hunden ikke led, havde du ikke lov til at ødelægge ruden.
Gode råd fra Loke og kollega
Sidste sommer bad politiet bedt politihunden Lokes hundefører Steen om at komme med nogle gode råd til hundeejere.
Rådene er samlet i galleriet. Her kan du læse mere om, hvordan du bør agere, hvis du som hundejer er nødt til at efterlade dyret i en bil. Steen er hundefører ved Københavns Vestegns Politi, og politihunden Loke er hans gode kollega.