Dette frygter vi mere end terror

En ny stor undersøgelse, Danskernes Risikoopfattelse, afslører forbløffende tendenser.

Offentliggjort Sidst opdateret

I en netop offentliggjort undersøgelse fra Beredskabsstyrelsen, Danskernes Risikoopfattelse, viser det sig, at frygten for terror nu overgås af noget helt andet herhjemme.

Nu frygter vi nemlig i endnu højere grad cyberangreb.

Artiklen fortsætter under videoen

Samtidig afslører rapporten også, at vi generelt føler os mindre trygge som danskere, end vi gjorde for fem år siden.

Det svarer knap halvdelen af de adspurgte, mens kun 12 procent føler sig mere trygge.

Cyberangreb afløser terror

Beredskabsstyrelsen udførte senest samme undersøgelse i 2017.

Her frygtede 58 procent terrorhandlinger. Det er nu faldet til 49 procent.

Til gengæld er 54 procent af danskerne nu bange for at landet rammes af cyberangreb.

46 procent frygter store sikkerhedspolitiske kriser.

Skal tages alvorligt

De nye tal er noget, der skal tages alvorligt. Det understreger forsvarsministeren i en pressemeddelelse:

– Det viser, at spørgsmålet om cybersikkerhed er noget, der fylder mere og mere hos danskerne, og at det derfor også er vigtigt, at vi i regeringen bliver ved med at tage cybertrusler og- angreb så alvorligt, som vi gør.

– Samtidig er jeg glad for at se, at danskerne har stor tiltro til det nære beredskab. Det har stor betydning for, at vi kan gå rundt og føle os trygge i hverdagen, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) i en pressemeddelelse.

Danskerne har mest tillid til beredskabet ved håndgribelige hændelser som brande, ulykker og oversvømmelser. Ved denne type hændelser er det kun én procent, der slet ikke har tillid til beredskabet.

Tilliden er mindre ved uhåndgribelige hændelser som radioaktive udslip, solstorme og cyberangreb, hvor andelen af ’ved ikke’-svar også topper.

Powered by Labrador CMS