Dette er ekstra svært med mundbind

Citathistorie: Videnskab.dk

»Bhva hbviger duh?«

Ikke nok med, at det er svært at forstå, hvad folk siger til dig; mundbindet skærmer ansigtsmimikken så meget, at vi har svært at se, hvad de maskerede føler.

Det viser adskillige studier fra flere lande – blandt andet en undersøgelse foretaget af studerende fra Aalborg Universitet.

Det skriver Videnskab.dk.

Besværlighederne kommer af, at vores følelser er meget effektivt kommunikeret af vores ansigtsudtryk, som nu stort set er dækket til i det offentlige rum:

»Når halvdelen af ansigtet ikke kan ses, har vi ikke samme forudsætninger for at genkende ansigtsudtrykket, da mundbindet ikke kun dækker munden, men også mange af muskeltrækningerne bag udtrykkene i ansigtet. Det gør, at vi får sværere ved at se et smil eller et vredt ansigtsudtryk,« forklarer Frederik Kok, der læser Produkt- og Designpsykologi på 8. semester og er en af de studerende bag undersøgelsen, i en pressemeddelelse fra Aalborg Universitet ifølge Videnskab.dk.

Særligt følelser som glæde, tristhed, vrede og væmmelse tumlede folk med at genkende i de studerendes studie.

Nok er de aalborgensiske studerende dygtige, og de har fået vejledning af lektor Lars Bo Larsen, men studiet er ikke fagfællebedømt eller udgivet i et videnskabeligt tidsskrift.

Til gengæld står deres resultater ikke alene: Deres forskning er en form for replikation af tysk forskning udgivet i tidsskriftet Frontiers of Psychology, der når frem til lignende resultater. Tidsskriftet Scientific Reports har også publiceret italiensk forskning, der peger i samme retning.

Med øjnene kan man stadig sige, man er bange

Stort set alle følelser blev sværere for forsøgspersonerne i studiet at aflæse. Undtagen frygten. Og det kan både skyldes frygtens placering og vigtigheden i, hvad følelsen kommunikerer:

»Frygt er en meget basal emotion, som spiller en vigtig rolle for menneskets overlevelse. Så det kan være, at frygt simpelthen er vigtigere for os at aflæse end andre emotioner, fordi den fortæller os, om vi skal få benene på nakken. Vi er således alle naturlige eksperter i at aflæse frygt,« siger Kristian Tylén til Videnskab.dk.

Han er lektor for Institut for Kommunikation ved Aarhus Universitet og har vejledt aarhusianske studerende, der har lavet lignende studier.

Mange forsøgspersoner

Han har læst studiet af de studerende fra Aalborg Universitet, og Videnskab.dk forsøger sig med en lyn- og mini-fagfællebedømmelse.

»Det er et studie, der er lavet tre forskellige steder (i Aalborg, Tyskland og tidligere blandt Tyléns studerende, red.) med efterhånden ret mange forsøgspersoner, og man finder generelle træk på tværs af de tre studier,« siger Kristian Tylén, der forsker i sprog- og kognitionsvidenskab til Videnskab.dk.

»Det kan godt give os en indikation på, at det kan være vanskeligt at aflæse folks emotioner alene fra deres ansigter, når de har maske på, at det rammer nogle følelser mere end andre, og at vi i nogle tilfælde har en tendens til at misidentificere nogle følelser, som vi blander sammen med andre. Det, mener jeg, er solidt nok.

På Videnskab.dk kan du teste dine evner til gætte, hvilke følelser der gemmer sig bag mundbindet.

• Så mange mundbind bruger danskerne
• Hvad er vigtigst - mundbind eller håndsprit?