Dette er den farligste vape-smag
Det er ikke ligegyldigt, hvilken væske du damper
Damper du på e-cigaretter, så læs lige med her.
Forskere i USA har sat en robot til at dampe løs døgnet rundt på e-cigaretter for at finde ud af, hvordan de forskellige smagsvarianter påvirker din krop.
Og konklusionen er klar.
Mint-smag er den farligste for dine lunger og den mest dødelige.
Giftige mikropartikler
Det er forskere på University of Pittsburgh i USA, der har lavet undersøgelsen.
Menthol-væsken producerer flere giftige mikropartikler, når den dampes end andre smagsvarianter uden menthol.
Åndedrætsfunktionen og lungekapaciteten hos menthol-dampere er dårligere end hos "dampere", der bruger andre smagsvarianter.
- At skifte til e-cigaretter kan være fint som alternativ, hvis man er på vej til at kvitte almindelig tobaksrygning. Men man skal være klar over, at der også er risici ved e-cigaretter, inden man kaster sig over dem, siger professor Kambez Benam, der står bag undersøgelsen i Pittsburgh.
