Detalje afsløret om prinsesses særlige ur

På et nyt portrætfoto afsløres en helt særlig detalje vedrørende prinsesse Dianas Cartier-ur.

Offentliggjort Sidst opdateret

Selv om prinsesse Diana ikke længere er en del af den britiske kongefamilie, så er hun alligevel til stede i meget af det, de royale gør.

Tidligere har både prins William og prins Harry kæmpet for mange af de samme sager som deres mor. Men deres ægtefæller har da også æret deres afdøde svigermor. Senest viste hertuginde Kate sig frem med smykker, der engang har tilhørt prinsesse Diana.

Og nu er det altså den anden svigerdatter, der hædrer sin afdøde svigermor Diana.

Det skriver Hello Magazine.

På et nyt portrætfoto af prins Harry og hustruen Meghan er der en lille detalje, der sender en hyldest til den højtelskede prinsesse Diana.

Det elegante portrætfoto af parret, der deler den samme stol, er taget i forbindelse med lanceringen af magasinet Time, der udkommer tirsdag. Hvert år laver magasinet en liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i verden, og på den liste er det tidligere royale par.

Noget som parret siden har takket meget for.

Men det er på Meghans venstre håndled, at hyldesten af svigermor Diana sker. Meghan bærer nemlig det Cartier-ur, som prinsesse Diana engang ejede.

Uret var en del af kollektionen ved The Princess Diana Collection. Et ur som prinsesse Diana ofte gik med.

På samme arm som uret bærer Meghan også et andet Cartier-smykke, der går under navnet Love, som menes at være en gave fra prins Harry i forbindelse med parrets forlovelse.

Foruden uret har den tidligere hertuginde også andre smykker, der engang var prinsesse Dianas.

Det mest kendte smykke er formentlig Meghans vielsesring, som er en smaragd-skåret akvamarin ring, som hun bar i løbet af aftenens bryllupsreceptionen.

Derudover skulle Meghan også eje et sæt sommerfugle-øreringe, der har tilhørt prinsesse Diana.

Powered by Labrador CMS