-Det var så frygteligt
- Det var så frygteligt, så chokerende på alle tænkelige måder, fortæller hun
Hailey Biebers mentale velbefindende har lidt et alvorligt knæk, efter hun blev indlagt med en blodprop i hjernen i foråret 2022.
I podcasten Run-Through with Vogue åbner Hailey Bieber ifølge Page Six op om, at hun har været plaget af mentale problemer.
- Jeg kæmpede meget med angst bagefter. Jeg kæmpede med en lille smule PTSD, som bundende i frygten for, at det ville ske igen, fortæller hun og fortsætter:
- Det bunder i, at jeg aldrig nogensinde ønsker at opleve det igen. Det var så frygteligt, så chokerende på alle tænkelige måder.
- Det mest skræmmende
Hailey Bieber, der er gift med sangstjernen Justin Bieber, beskriver det som det "mest skræmmende", som hun nogensinde er gået igennem.
Hun fortæller også i podcasten, at hun så småt er vendt tilbage til at leve sit liv uden at bekymre sig om helbreddet.
- Det kunne være endt meget værre. Så mange værre ting kunne være sket, lyder det.