Annonce
Det spiser Badehotellets gæster
Menuen på Badehotellet i seriens syvende sæson bærer præg af, at Danmark er besat.
Mandag den 27. januar 2020 går gæsterne igen til bords på Badehotellet. Selv om meget er ved det gamle, så er Badehotellet også trådt ind i en ny tid, hvor nye karakterer træder ind.
Når Fru Frigh, Edward Weyse og flere af de velkendte ansigter indtager middagsstuen, så er det altså Amanda, der byder dem velkommen.
Artiklen fortsætter efter videoen
Annonce
Menuen, som Philip Dupont nu er manden bag, består af råvarer, der var klassiske for den tid, hvor alvoren af besættelsen og Anden Verdenskrig pressede sig på, forklarer Museumsinspektør og madhistoriker på Det Grønne Museum Bettina Buhl.
Egne forsyninger fører
Når middagsklokken ringer gæsterne til bords på Badehotellet, vil der blandt andet blive serveret Fransk Urtesuppe, Kaninragout og Høns i Asparges på Feltfod. Noget af det, der ifølge madhistoriker Bettina Buhl kendetegner maden i 1940’erne, er, at det ofte er fremstillet af lokale råvarer.
Annonce
– Der bliver ikke serveret noget fra Badehotellets køkken eller det gængse danske køkken i 1940’erne, som krævede den store import. Man udnyttede i den tid, at man selv kunne dyrke sine råvarer, fortæller hun til Newsbreak.dk og fortsætter:
– Dengang var man opmærksom på priserne, og det gjaldt om at udnytte råvarerne til deres fulde. Så man havde respekt for råvarerne dengang.
Hun uddyber, at man i 1930’erne allerede havde prøvet at skulle betale i dyre domme for særlige råvarer, så det havde mange danskere in mente, når de stod ved kødgryderne i 1940’erne.
Sparede på kødet
Men i 1940’erne kan man faktisk diskutere om betegnelsen kødgryderne er den helt rigtige. For i takt med at frygten for man ville løbe tør for bestemte råvarer steg, blev indtaget af grøntsager øget.
– I 20’erne og 30’erne så man allerede bølger af, at der blev spist flere og flere grøntsager og meget mindre kød. Det var et spørgsmål om at spare. Man kunne spare på farsen ved at tilsætte kogte moste kartofler eksempelvis, siger Bettina Buhl, der forklarer, at høns, kanin og fisk var meget populært, fordi det var inden for rækkevidde.
Da 1940’erne, som Badehotellets gæster så småt er trådt ind i i den syvende sæson af serien, er præget af besættelsen, bliver der også sparet på særlige råvarer.
– Der bliver naturligvis sparet på sukker, smør og lignende, så kunne man i stedet tilføje gulerodssaft, som jo er sød af natur, til sit bagværk. Man var meget kreativ i den tid, lyder det fra Museumsinspektøren.
Brændsel blev der også sparet på, så mange yndede at bruge høkassen fremfor gassen, når der skulle laves mad.
Det finere franske valg
Bettina Buhl forklarer, at fordelen for steder som badehoteller er, at deres åbningstider passer særdeles godt med muligheden for at høste råvarer lokalt. Det er nemlig forår, sommer og efterår, hvor der er størst udbytte at finde.
Men det er ikke bare dansk det hele – eller råvarerne er – men inspirationen bag maden kunne meget vel være fransk. Det er det i hvert fald på Badehotellet.
Den nye mand i køkkenet Philip Dupont tryller franske retter som Ragout á la turque frem for gæsterne, og det er der en særlig grund til, mener Bettina Buhl.
– Vi er på et badehotel, og det, der bliver serveret er ikke hverdag for den almindelige dansker, men på Badehotellet kunne der sagtens være gæster, der har rejst. Frankrig har altid været et kulturcentrum, og det har vi altid været inspireret af. Det er en kende finere, siger hun.
Hver mandag kan du følge gæsterne på Badehotellet, der bliver sendt på TV 2.
