Det sker sjældent: Ulovlige gravere på spil

Efter VejleMuseerne har fundet dele af en sølvskat i et skovområde, har andre også prøvet lykken derude.

VejleMuseerne har fundet flere tusind sølvmønter og tre guldmønter på nuværende. Hele skatten er ikke fundet. Det har fået andre til at prøve lykken. Og det er ulovligt. Foto: VejleMuseerne/Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

I et skovområde i nærheden af Vejle har VejleMuseerne gjort et fantastisk fund.

En enorm sølvskat viste sig under en udgravning i området.

Artiklen fortsætter efter videoen

VejleMuseerne har dog ikke fundet hele skatten, og det har fået andre til at prøve lykken. Det er bare ulovligt.

Det skriver DR.

Stor sølv- og guldskat

Indtil videre er omkring 2000 sølvmønter og tre guldmønter fundet efter en udgravning nær Vejle.

Det er den næststørste af sin slags i Danmark.

Men da VejleMuseerne, der leder udgravningerne, ikke har fundet hele skatten, har andre mere uprøvede kræfter kastet sig ud i at grave efter guld og sølv.

– Vi har haft svært ved at lokalisere hele skatten, og efter at vi har annonceret, at der var en skat herude, har der været uautoriserede ude og røvergrave, og det er ulovligt, siger Mads Ravn, der er forskningschef og museumsinspektør på VejleMuseerne.

Sker sjældent

Mønterne tilhører ikke dem, der finder dem. Ifølge Mads Ravn hører mønterne til VejleMuseerne.

Mens mønterne også klassificeres som danefæ, da det er genstande fra fortiden af kulturhistorisk værdi. Og danefæ tilhører staten.

Det er dog sjældent, at nogen forsøger sig med en udgravning, forklarer Mads Ravn.

Men han forklarer også, at det er et vanligt fænomen i lande, hvor folk er væsentligt fattigere. For dem er der mindre at tabe.

Kamera på stedet

VejleMuseerne har dog taget sine forbehold for skattejægerne.

Der er nemlig stillet kameraer op i området.

Mens der også er en aftale med politiet om, at de jævnligt kigger til udgravningen.

Powered by Labrador CMS