Det sker 15. august
ESA-astronaut Andreas Mogensen er så klar
Den danske ESA-astronaut Andreas Mogensen skal sendes ud i rummet den 15. august.
Det skriver han selv på det sociale medie Twitter, efter den amerikanske rumfartsadministration Nasa har offentliggjort datoen.
- Det er nu officielt bekræftet, at vores opsendelse bliver tirsdag den 15. august, skriver han.
Det er nu officielt bekræftet at vores opsendelse bliver tirsdag den 15. august 🚀
— Andreas Mogensen (@Astro_Andreas) July 5, 2023
Deadline for at søge om akkreditering af presse er den 12. juli!#huginn #iss #dkvid https://t.co/JwNLiFx0f5
Som pilot i en rumkapsel fra SpaceX skal han rejse mod den Internationale Rumstation, ISS, der kredser om Jorden.
Anden gang
Det er anden gang, at 46-årige Andreas Mogensen skal sendes ud i rummet, men det er hans første længerevarende mission.
I et halvt år skal han være på rumstationen og udføre forsøg.
Man har i længere tid vidst, at det blev i august, at han skulle sendes af sted, men først nu er der fastsat en dato.