Det skal Lisbet Dahl nu

Den garvede Cirkusrevyen-skuespiller kan snart følges på TV

Et tv-hold følger i disse dage Lisbet Dahl
Et tv-hold følger i disse dage Lisbet Dahl
Offentliggjort Sidst opdateret

Et tv-hold følger i disse dage i hælene på den garvede Cirkusrevy-skuespiller Lisbet Dahl.

Hvad optagelserne helt konkret skal bruges til er endnu en hemmelighed, men overfor Billed-Bladet løfter den 75-årige skuespiller en smule af sløret for udsendelsens tema.

- Det er til en tv-udsendelse, der skal laves om mig, fordi jeg stopper i Cirkusrevyen, siger Lisbet Dahl til Billed-Bladet.

Lisbet Dahl har tidligere annonceret, at 2022-sæsonen bliver hendes sidste i Cirkusrevyen.

Sygemeldt i 2021

Her må hun håbe på revanche fra 2021-sæsonen, der blev særligt udfordrende for hende.

Hun blev nemlig sygemeldt i juli måned og resten af sæsonen, men i 2022 er hun altså klar til endnu engang at stå på scenen i det, der bliver hendes finalesæson.

- Jeg glæder mig til at vende tilbage til Cirkusrevyen til næste år. Det har været specielt ikke at stå på scenen det meste af sommeren, men det var nødvendigt, og nu er jeg klar igen til at lave revy sammen med det fantastiske hold, vi har sat sammen i 2022, har Lisbet Dahl tidligere udtalt.

Dyrehavsbakken

Dyrehavsbakken (i daglig tale Bakken) er verdens ældste eksisterende forlystelsespark. Den ligger i Dyrehaven ved Klampenborg cirka 10 km nord for København.

Der er mange kørende forlystelser og en friluftsscene med bl.a. musikalsk underholdning samt attraktionen Korsbæk på Bakken, hvor Korsbæk fra tv-serien Matador er blevet genopbygget i naturlig størrelse. Bakken er desuden hjemsted for Cirkusrevyen, der begyndte i 1935.

Området sorterer under Jægersborg Statsskovdistrikt og er underlagt Dyrehavens fredning, hvilket sætter rammerne for varigheden af sæsonen, og hvor højt der må bygges.

Kilde: Wikipedia.

Powered by Labrador CMS