Det skal du tale med dit barn om

Selv om dine børn ikke kan yde hjertemassage og kunstigt åndedræt, er der andre typer førstehjælp, du kan lære dem

Offentliggjort Sidst opdateret

Når du hører ordet “førstehjælp”, får du måske billeder på nethinden af en person, der med al sin kropsvægt kæmper for at levere hjertemassage og kunstigt åndedræt til et andet menneske, som ligger livløs på jorden.

Og er det tilfældet, så er det forståeligt, hvis du tænker, at dine børn er for små til den slags opgaver.

Men der er mange andre former for førstehjælp, du kan introducere børnene for, og som kan vise sig gøre en forskel på legepladsen eller trampolinen.

For der sker ulykker – ja faktisk runder 150.000 børn under 15 år hvert år skadestuen som følge af en ulykke, hvilket svarer til et barn hvert tredje til fjerde minut, lyder det fra Børneulykkesfonden.

– Mange børn er ikke blevet undervist i førstehjælp, men det er vigtigt, at børn fra en tidlig alder lærer at kende til det, siger Henriette Madsen, der er generalsekretær i Børneulykkesfonden.

– Det at yde førstehjælp er også at trøste børnehavevennen, der har slået sig, rense sår, give plaster på og kunne tilkalde en voksen, fortsætter hun.

Spørg ind

Hvis du sætter dig for at træne dine børn i det, så begynd med at tale om, hvad en ulykke er, og tag eksempelvis udgangspunkt i de mindre ulykker, som de har oplevet i børnehaven.

– I den alder handler det mest om, at man skal give dem nogle menneskelige færdigheder som omsorg og respekt, de kan bruge videre i livet, lyder det fra Bjørn Ikast Kjær Christensen, der er førstehjælpsinstruktør hos virksomheden Hjertevagt og afholder kurser for børn.

Når det kommer til hans egne børn, så sørger han jævnligt for at italesætte ulykkerne, inden de opstår. Til morgenmaden kan du eksempelvis prøve med sætningen “Hvad skal der ske, hvis der ryger varm kaffe ned over mig nu?”.

Går turen til skoven, kan du bringe det på banen ved at spørge, hvad der skal ske, hvis nogen får en splint i fingeren, eller hvis nogen vrikker rundt på foden.

Pas på-kultur

Husk at præsentere dem for nogle af mulighederne.

– Hvis man vrikker om, kan det være, foden skal bruge koldt vand fra køkkenvasken, eller falder man og slår nakken på en trampolin, kan det være, der skal komme en ambulance, forklarer Bjørn Ikast Kjær Christensen.

Man kan hurtigt fristes til at tænke, at det skaber en pas på-kultur med overforsigtige børn, der ikke må lege vildt. Hensigten er dog ikke at forskrække dem, lyder det fra både Børneulykkesfonden og Bjørn Ikast Kjær Christensen.

– Men jo mere man får tænkt tankerne og scenarierne igennem, inden det sker, jo større chance er der for, at de agerer og handler mere hensigtsmæssigt i situationen, afslutter han.

Powered by Labrador CMS