Det sagde Frederik til drengene
Frederik og prinsesønnerne distancerede alt og alle ved Royal Run
Efter afviklingen af ti kilometersruten ved Royal Run i København og Frederiksberg havde Kronprins Frederik og prinsesønnerne, Vincent 12, og 17-årige Christian tilbagelagt lidt over 16 kilometers løb hver især på forskellige distancer i løbet af 2. Pinsedag.
93.000 deltagere
Dermed stod de tilbage som løbekonger blandt de 93.000 deltagere over hele landet.
Og det var da også en tydeligt lettet 55-årig kronprins, der kom i mål ved 20-tiden på Amalienborg Slotsplads.
- Det var godt - og hårdt, men vi klarede den. Jeg byggede op fra morgenstunden, og sluttede af her, lød det fra Frederik ved det efterfølgende pressemøde.
Blev overhalet
Ved målet dannede kronprinsesse Mary, prinsesserne Isabella og Josephine heppekor ved prinsernes ankomst.
Den kongelige initiativtager til det femte Royal Run var stolt af sine familiemedlemmer, der deltog på nogle af ruterne, hvoraf sønnerne stak af som de sejeste.
- Et fantastisk Royal Run
Og Frederik havde ikke noget imod at blive overhalet.
- Jeg sagde til drengene, de skulle løbe deres eget løb, og det gjorde de også. De skulle i hvert fald ikke vente på far, fortalte han med et smil, efter at Prins Vincent for anden gang på dagen kom først i mål efter storebror Christian og farmand Frederik.
- Det har været et fantastisk Royal Run som det femte af slagsen. Jeg takker arrangører, byer, deltagere og alle de frivillige. Det handler om at have det godt sammen, og det lykkedes, sagde Frederik, der som initiativtager til løbet rundede en ny rekord på 93.000 deltagere i hele landet.