Det må du tage med hjem fra udlandet

Der er strikse regler for, hvad du må have med hjem i kufferten, når du har været i udlandet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det kan godt betale sig at tænke grundigt over, hvad du pakker i din kuffert, når du vender hjem fra udlandet. Der er nemlig meget udførlige regler på området, som du med fordel kan sætte dig ind i.

For det er faktisk ikke lovligt både at købe et designerur og en smartphone med hjem fra udlandet og tage det med til Danmark med mindre det er købt i EU. Det er bare en af de mange regler, som Toldstyrelsen ridser op i en ny pressemeddelelse.

EU eller udenfor

Hvis du skal have styr på reglerne, skal du være opmærksom på, at der er forskel på, om du skal til et land indenfor eller udenfor EU.

I EU-lande er reglerne simple. Her må du frit medbringe varer, så længe det er til dit eget forbrug. I den har sammenhæng dækker eget forbrug over dig, dine familiemedlemmer og gæster i dit hjem.

Der er dog visse undtagelser, selv om du har været i et EU-land, for reglen gælder ikke for spiritus og tobak.

I galleriet kan du læse om reglerne for spiritus og tobak, men også om alle de andre regler for, hvad du må tage med til Danmark fra udlandet.

Hold dig fra kopier

En anden ting, du kan være i risiko for, når du handler i udlandet er at købe kopivarer.

Artiklen fortsætter efter videoen

Det advarer Toldstyrelsen mod, da der ikke er samme kontrol og regulationer på kopivarer i udlandet, derfor kan de faktisk være farlige.

– Du kan risikere at sætte dit og andres helbred på spil ved at købe kopivarer. Så skal jeg give et godt råd, må det være, at virker tilbuddet for godt til at være sandt, så er det nok for godt til at være sandt, siger Preben Buchholtz Hansen, der er underdirektør i kontrolprocesser i Toldstyrelsen.

Powered by Labrador CMS