Det må du aldrig gøre på toilettet
Vi ved alle sammen, hvad er foregår bag lukkede døre på toilettet. Men der er nogle ting, du aldrig bør gøre.
Der findes vist ikke nogen, der er i tvivl om, hvad toilettet skal bruges til. Men hvad skal du ikke gøre på toilettet? Se listen her, som Samvirke har lavet.
1. Smid ikke affald i toilettet. Vat, bind, kondomer, bleer – det er alt sammen ting, der stopper afløbet og giver overarbejde på rensnings-anlægget. Brug aldrig toilettet som affalds-spand.
2. Lad ikke toilettet løbe. Hvis du kan høre, at det risler i kummen, skal du have fat i en VVS’er. Det kan koste dig op til 16.000 kroner om året.
3. Have ikke tandbørsten i samme rum som toilettet. De fleste af os gør det – men faktisk bør tandbørsten enten stå i andet rum eller lukkes inde i et skab. Når du skyller ud efter at have lavet stort, flyver lorte-bakterier ud i rummet og sætter sig på tandbørsten. Og det hjælper faktisk ikke at lukke låget, inden du skyller: Den lille revne, der er mellem sæde og låg fungerer lidt lige som, når du klemmer en vandslange og sprøjter vandet ud i en skarp stråle.
4. Drik ikke vandet fra vandhanen på badeværelset. Der er rigtig mange sygdoms-fremkaldende bakterier på toilettet, og når du vasker hænder, sætter mange bakterier sig på vandhanen. Det er altså en rigtig god idé at bruge en anden vandhane, når du skal have vand at drikke.
5. Husk at vaske hænder. Det gælder alle. Selvom du måske ikke hat tis på fingrene, har du rørt ved dør-håndtaget, toilettet, trukket ud (forhåbentlig), og så er bakterierne der. Så vask hænderne. Hver gang. Med sæbe. Hvis vinter-kulden er hård ved dine hænder, kan du vaske hænderne i koldt vand, det er mere skånsomt og lige så effektivt.
6. Gør kummen ren. To gange om ugen. Salmonelle-bakterier kan overleve seks uger i toiletkummen.
7. Lad ikke Fido drikke af kummen. Det er en klassiker. Men med alle de bakterier, der florerer i kummen, er det en virkelig dårlig vane for hunden. Hunden går jo bagefter og snuser og slikker og spreder dermed farlige bakterier.
8. Fyld ikke håndvasken med vand, når du skal vaske dit ansigt. Tit er der lige så mange bakterier i vasken, som der er i kummen. Vask under rindende vand, eller gør vasken helt ren, inden du fylder den med vand.
9. Hvis du skal bruge et offentligt toilet, så brug herre-toilettet. Der er (utroligt nok) flere bakterier på dame-toilettet. Det er fordi kvinder sidder ned, uanset om de tisser eller laver stort.