Det kan redde dit liv at se dig selv i spejlet

Alt for få kan spotte et ondartet modermærke, viser ny rundspørge fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.

Det kan redde dit liv, hvis du kigger dig i spejlet. KLIK og se, hvordan du tjekker dine modermærker – og hvad du skal være opmærksom på. Foto: Sami Quqiz Rubini / tjekmaerkerne.nu/Free
Det kan redde dit liv, hvis du kigger dig i spejlet. KLIK og se, hvordan du tjekker dine modermærker – og hvad du skal være opmærksom på. Foto: Sami Quqiz Rubini / tjekmaerkerne.nu/Free
Offentliggjort Sidst opdateret

Danmark har en af klodens højeste forekomster af modermærkekræft.

Hver uge dør fem danskere af sygdommen.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse vil flere kunne overleve, hvis vi bliver bedre til at spotte symptomerne og undersøge mistænkelige modermærker.

(I galleriet over artiklen kan du se, hvordan du med en simpel ABCDE-regel får tjekket dig selv – og hvad du skal være opmærksom på).

Men kun 17 procent af de adspurgte svarer i en ny rundspørge fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, at de har styr på, hvad de skal holde øje med.

Ny kampagne

Derfor lancerer Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med TrygFonden og Dansk Dermatologisk Selskab kampagnen “Tjek mærkerne”.

– På den ene side ved vi, at modermærkekræft kan være meget alvorligt, hvis det når at sprede sig, siger projektchef Peter Dalum fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne.

– På den anden side er det en af de kræftformer, som er forholdsvis nem at opdage i de tidligere stadier.

Hold øje med ændringer

Ændringer er det tydeligste symptom på sygdom. Vokser modermærket sig pludselig større, skal du være ekstra opmærksom. Det samme skal du, hvis det i forvejen er mere end seks millimeter i diameter.

Syge modermærker er desuden ofte asymmetriske og kan have takkede eller ujævne kanter og flere farver.

Kræftens Bekæmpelse tilråder, at du undersøger dine modermærker cirka hver tredje måned, så du lærer dem at kende og nemmere kan genkende ændringer.

Det gør kun hver fjerde ifølge den nye undersøgelse.

Samtidig bliver det lettere at bemærke, om der er kommet nye modermærker til, forklarer Diljit Kaur Knudsen, speciallæge ved Afdeling for Allergi, Hud‐ og Kønssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital.

– Modermærkekræft viser sig hyppigt ved, at der enten opstår et nyt mærke, eller at et eksisterende modermærke ændrer form, farve eller størrelse, uddyber hun.

Sådan gør du

Stil dig foran et stort spejl med et lille spejl i hånden, og gennemgå din krop systematisk fra top til tå, forfra og bagfra.

Brug det lille spejl som bakspejl til at tjekke de områder, som er svære at se selv, som nakke, ryg, baller og baglår. Husk også at tjekke hovedbunden, under negle og fødder og området under bh’en.

Allier dig gerne med et familiemedlem, en partner eller ven, som kan undersøge de vanskelige områder. Og tag eventuelt billeder af dine modermærker, så du kan sammenligne dem fra gang til gang.

– Hos den enkelte vil modermærkerne oftest have nogenlunde samme udseende. Så ændrer et modermærke sig, kan det være tegn på, at der er udvikling i det. Og det skal undersøges, siger Diljit Kaur Knudsen.

Modermærkernes farve kan se forskellige ud fra person til person.

De er typisk mørkere hos personer med mere pigmenteret hudtype, mens personer med lysfølsom hud – som folk med fregner, rødt eller blondt hår, blå øjne og bleg hud – er i særlig risiko.

Symptomer du skal være opmærksom på

Der findes mange former for kræft og derfor er det ikke muligt at angive nogle helt eksakte symptomer, der dækker alle kræftformer bredt.

Vil du vide mere om symptomerne for de forskellige kræftformer, så gå ind under dem her:

Symptomer på Analkræft (endetarmsåbningen)

Symptomer påbinyrebarkkræft

Binyremarvkræft

Symptomer på kræft i blæren

Bløddelssarkomer

Brystkræft-symptomer

Symptomer på brystkræft hos mænd

Symptomer på Bugspytkirtelkræft

Symptomer på Endetarmskræft

Galdeblære- og galdegangskræft

Symptomer på Hjernetumorer

Hodgkin lymfom

Hoved-halskræft

Symptomer på Hudkræft

Symptomer på knoglemarvskræft (myelomatose)

Symptomer på Leukæmi (blodkræft)

Leverkræft

Livmoderhalskræft

Livmoderkræft

Lungehindekræft (mesoteliom)

Symptomer på lungekræft

Lymfekræft (Hodgkin og Non-Hodgkin lymfom)

Lymfekræft i huden (hudlymfom)

Læbekræft

Mavekræft (kræft i mavesækken)

Modermærkekræft

Mundhulekræft

Myelodysplastisk syndrom (MDS)

Nyrekræft

Næse- og bihulekræft

Symptomer på peniskræft

Symptomer på Prostatakræft – kræft i blærehalskirtlen

Kræft i skeden

Skjoldbruskkirtelkræft

Spiserørskræft

Symptomer på spytkirtelkræft

Symptomer på Strubekræft

Kræft i svælget

Symptomer på Tarmkræft

Testikelkræft

Symptomer på Tyndtarmskræft (kræft i tolvfingertarmen)

Urinrørskræft

Symptomer på Æggestokkræft

Symptomer på Kræft i øjnene

Screening for kræft

Solforbrændinger særligt i barndom og ungdom øger også risikoen. Men modermærkekræft kan opstå i alle hudtyper, understreger Diljit Kaur Knudsen.

– Den vigtigste årsag til modermærkekræft er uv-stråling fra sol og solarie. Så derfor gælder det alle at beskytte sig mod solen med solcreme, skygge og tøj og lade være med at gå i solarie, siger hun.

Forskel på mænd og kvinder

Når sommersolen begynder at bage, smider mændene trøjen, mens kvinder i det store hele holder torsoen tildækket og i stedet tyr til shorts og nederdele.

Det er en del af forklaringen på forskellen mellem mænd og kvinder, når det kommer til modermærke-kræft, vurderer Lone Skov, der er formand for Dansk Dermatologisk Selskab og klinisk professor ved Hud- og Allergiafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital.

– Modermærke-kræft kan ramme overalt, men de steder, hvor man ser det hyppigst, er på ryggen hos mænd og på benene hos kvinder, forklarer hun.

Solskoldninger er nemlig et vigtigt parameter for modermærke-kræft, og derfor er risikoen lidt højere de steder, man blotter sig sommer efter sommer, når solen bager igennem.

Opdager det for sent

Og det er vigtig viden – især for mændene.

– Ryggen er et af de steder, hvor man risikerer at opdage det for sent, fordi ryggen er svær at tjekke selv, forklarer Lone Skov.

Kilder: Cancer.dk, Peter Dalum.

Powered by Labrador CMS