Det her skal sikre din bil mod tyveri

Et nyt klistermærke, der udleveres af politiet, skal være med til at sikre din bil mod tyveri.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et nyt tiltag fra Sydøstjyllands Politi skal forhåbentlig være en reminder til bilisten om at tømme sin bil for værdier.

Det skal afholde også langfingrede typer fra netop at udvælge din bil, skriver Sydøstjyllands Politi i et Facebookopslag.

Artiklen fortsætter efter videoen

Tøm bilen

Når du forlader din bil, anbefales det af politiet, at du sørger for at rømme din bil for værdier.

Hvis værdier som tasker, elektronik, pakker, telefoner eller andet ligger fremme i bilen, er der stor sandsynlighed for, at din bil virker interessant for ubudne gæster.

Det vil Sydøstjyllands Politi gerne undgå, derfor har de lavet et klistermærke, der skal minde bilejere om at huske at tømme bilen, inden tyvene gør.

Klistermærke i forruden

Politiet anbefaler, at klistermærket sættes op i forruden af bilen.

Forhåbentlig gør klistermærket sådan, at du ikke vender tilbage til en bil med smadret rude, som er ribbet for værdifulde genstande.

Ifølge Sydøstjyllands Politi kan klistermærket betyde, at du slipper for besværet med politi, forsikring og en værkstedsregning, fordi du med klistermærket i forruden kan gøre din bil mindre attraktiv for tyve.

Få det udleveret

Sydøstjyllands Politi oplyser, at klistermærket, hvor der står ‘Jeg har selv tømt bilen for værdier’, udleveres af politiet.

Det foregår hos mobilstationerne, som i ugens løb bevæger sig rundt i Sydøstjyllands Politis politikreds.

Men det kan også afhentes i ekspeditionen på én af politistationer i politikredsen.

Powered by Labrador CMS