Det her land kan ikke finde ud af at hjælpe: Sender ubrugelig nødhjælp

Australiere er virkelig søde til at hjælpe deres naboer, når de er i nød. Problemet er bare, at deres hjælp gør mere skade end gavn. Så nu kommer Røde Kors i Australien med en opfordring: Lad være med at sende ubrugelig hjælp.

Nødhjælpsorganisationer er kommet med en bøn til australiere, der donerer ting til ofre for katastrofer, nemlig at de ikke skal sende uønskede ting. Det ender højst sandsynligt i deponering og ender derved ved at koste flere penge end det er værd. Det viser en ny rapport fra Røde Kors i Australien.

Høje hæle skulle hjælpe på cyklon

I stedet opfordrer organisationerne, der meget gerne vil have hjælp, folk til at sende penge. Det er langt den bedste måde at hjælpe ofrene. Det skriver det australske medie ABC.

Rapporten er den første til at undersøge den ofte kæmpe økonomiske byrde, det er at skaffe sig af med uønskede ting sendt af velmenende australiere. Det store lands beboere er nemlig utroligt gavmilde, når det kommer til at hjælpe steder, der er ramt af katastrofer.

• Dansk Flygtningehjælp indsamler 18 millioner kroner
• Plyndringer af nødhjælpskonvojer i Haiti bekymrer FN

I 2015 ramte en cyklon den lille østat Vanuatu i stillehavet. Her sendte australiere mere end 70 containere med ting, der skulle hjælpe. Heriblandt var ting som højhælede sko, håndtasker, store tæpper og dåsemad.

Men næsten et år efter cyklonen er 18 af disse containere stadig urørte. Til gengæld har de kostet næsten 14 millioner kroner i opbevaring og mere end halvdelen af dåsemaden er blevet for gammel.

Sendte kædesave og sweatre til Fiji

Men det er ikke den eneste gang australiere har sendt ubrugelige ting i god tro. Efter cyklonen Winston i februar 2016 kunne Røde Kors i Australien rapportere at have sendt sportstøj, kædesave, gulvtæpper og sweatre til Fiji. De velmenende gaver endte med at tilstoppe Fijis lufthavne og havne.

Hvis tingene bliver sendt til nødhjælpsorganisationer, så bliver medarbejderne, der burde lave humanitært arbejde, tvunget til at sortere containerne med unødvendige donationer. Alt skal gennemgås, sorteres og separeres. Ofte bliver mad og tøj nemlig sendt sammen.

Det betyder at medarbejderne ikke kan hjælpe optimalt, da de bliver tvunget til at fokusere på donationerne.

Hjælpen bebyrder nødstødte lande

Når man beregner omkostninger for transport, opbevaring og uddeling så kan det meget nemt ende med, at omkostninger overstiger værdien på tingene.

Ofte ender omkostninger for donationerne hos de lokale regeringer, der allerede skal håndtere en dyr genopretning efter katastrofen.

Det er især øer i Stillehavet Australien sender hjælp til, men meget få af disse små stater har ressourcerne til at gennemgå de ting, der når deres kyst i god tro.

Donér penge

Heldigvis har nødhjælpsorganisationerne en løsning, nemlig at sende penge. Det er den bedste måde at hjælpe folk efter en katastrofe.

– Når folk donerer penge, så kan nødhjælpsorganisationerne hjælpe på den mest effektive måde, fortæller Steve Ray, der er direktør for afdelingen for katastrofe og krise svar i Røde Kors Australien, og fortsætter:

– Om det så er at købe varer som presenninger eller at give familier penge, så de selv kan købe, hvad de har brug for i lokale supermarkeder.

• Landsbyer jævnet med jorden af orkan i Fiji
• Australien vil nedkaste nødhjælp i Irak