Det har du ret til når dit fly er aflyst
Reglerne for, hvornår man har ret til kompensation ved forsinkede flyrejser, er ret omfattende.
De fleste er ikke klar over, at de kan have ret til erstatning ved flyforsinkelser. Det gælder, når deres fly er forsinket mere end tre timer. Reglen gælder med mindre, der er tale om usædvanlige omstændigheder som krig, terror, uvejr eller strejker.
Klik igennem galleriet ovenover for at se de vigtigste regler du skal kende, hvis du gerne vil have erstatning ved flyforsinkelser.
Bed om dokumentation
Men hvad så med bagagen? Kan man få dækket udgifter til tøj, når bagagen er forsinket? Du har faktisk ret til at kræve udgifterne til nødvendige indkøb erstattet af flyselskabet. Du kan dog højst opnå en erstatning på cirka 10.000 kroner. Så lad være med at shoppe amok.
Hvis din bagage ikke når frem sammen med dig, skal du henvende dig til flyselskabet i lufthavnen eller den handling agent, der tager sig af bagage i lufthavnen.
Du skal bede om at få en Property Irregularity Report (PIR). Rapporten er din dokumentation for, at du ikke modtog din bagage i rette tid.
Gem kvitteringerne
Hvis bagagen bliver forsinket kan du være tvunget til for eksempel at købe undertøj og rene bluser. Men du kan ikke købe løs af dyre mærkevarer og forvente at flyselskabet erstatter det.
Du skal også huske at gemme kvitteringer på dine indkøb og sende til flyselskabet og kræve udgifterne dækket.
Du kan maksimalt få en erstatning på omkring 10.000 kroner, med mindre du har en særlig forsikring, som du for eksempel har tegnet hos dit forsikringsselskab.
De nævnte regler tager udgangspunkt i problemer med bagage, der er opstået på udrejsen.
Kilde: Forbrugerrådet Tænk & Forbruger Europa