Det går ny aftale for lærerne ud på
Efter syv års konflikt er en aftale om lærernes arbejdstid på plads. Det glæder partierne bag reformen
Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC) er nået til enighed om en ny arbejdstidsaftale. Det oplyser parterne på et pressemøde.
Aftalen er indgået efter måneders forhandlinger. Den skal nu sendes til urafstemning blandt lærerne og godkendes i KL’s bestyrelse.
Aftalen handler om prioriteringer af lærernes arbejdstid, og du kan længere nede i denne artikel få et overblik over, hvad aftalen betyder.
– Vi er gået ind i forhandlingerne for først og fremmest at sikre sammenhæng mellem de opgaver, lærerne skal løse, og den arbejdstid lærerne har til rådighed i kommunerne og på den enkelte skole. Det er denne aftale lykkedes med, siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.
Opfylder særligt ønske
Der skelnes i den nye aftale mellem forberedelsestid og undervisningstid, hvilket er et af de store ønsker, lærerne havde.
Det fremgår også af aftalen, at lærerne kan gå til ledelsen, hvis vedkommende føler, at forberedelsestiden ikke er tilstrækkelig.
I en bemærkning til aftalen står det, at “det er ledelsens ansvar i samarbejde med læreren, at lærerens arbejdstid ikke nedprioriteres og forsvinder i løbet af normperioden”.
Ifølge aftalen skal læreren i fællesskab med ledelsen udarbejde en “opgaveoversigt”, hvor det udpensles, hvilke opgaver læreren har, og hvor lang tid læreren regner med at bruge på dem.
– Den helt grundlæggende opgave for os har været at indgå en aftale med KL, som forbedrer lærernes mulighed for at løse deres vigtige opgave. Derfor er jeg meget tilfreds med den aftale, vi nu kan præsentere for medlemmerne, siger Anders Bondo Christensen i pressemeddelelsen.
Lokalaftaler består
Den nye aftale kommer ikke til at ændre på de 84 lokalaftaler, som der i tidens løb er blevet indgået mellem kommuner og lokale lærerkredse.
– Der kan lokalt indgås aftaler om arbejdstidsregler, som fraviger eller supplerer denne aftale, står der i aftalen.
Formand for Kommunernes Landsforening og borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) skriver på Twitter, at han er glad for den nye aftale.
– Folkeskolen er en af vores vigtigste samfundsbærende institutioner. Derfor er dagens aftale mellem KL og Lærernes Centralorganisation virkelig vigtig. Nu starter en ny epoke for folkeskolen, skriver han.
Flere har fortrudt
Folkeskolereformen fra 2013 – og den efterfølgende lockout af lærerne – har redet flere af partier bag som en mare. Specielt har det gjort ondt, at lærernes arbejdstid har været bundet ved lov.
– Det er et sindssygt vigtigt, at parterne har fundet hinanden. Det er afgørende for folkeskolen, og ikke mindst lærerne ude på skolerne, skriver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en kommentar.
Folkeskolereformen blev gennemført af den daværende socialdemokratiske regering i 2013 sammen med flere borgerlige partier, SF og De Radikale. Det har ikke mindst SF og De Radikale efterfølgende såre fortrudt.
– Det er ikke klogt at lave en reform og samtidig kaste de mennesker, der skal drive reformen, under bussen.
– Når man finansierede store dele af reformen med lærerne arbejdstid, så er det en fejl. Den har vi forsøgt at rette op på lige siden, siger SF’s gruppeformand Jacob Mark.
De Radikales skoleordfører, Marianne Jelved, er også svært tilfreds med, at en af de mest udskældte spøgelser fra folkeskolereformen nu er ved at blive manet i jorden.
– Vi er fuldstændigt på det rene med, at det er uholdbart, at der ikke har været en arbejdstidsaftale. Så det er mægtigt tilfredsstillende, at der nu er en aftale.
– Det er en misforståelse, at man kan tryne sig igennem. Det har ikke ført til noget som helst positivt for Folkeskolen, siger hun.
Hvis lærerne stemmer aftalen igennem til urafstemningen og KL godkender den i hovedbestyrelsen, vil det gøre op med, at lærernes arbejdstid er reguleret ved lov, som den har været siden 2013.