Det er slut

Kærligheden spiller ikke for prins Louis af Luxembourg

Prins Louis af Luxembourg og hans nu forhenværende forlovede Scarlett-Lauren Sirgue.
Prins Louis af Luxembourg og hans nu forhenværende forlovede Scarlett-Lauren Sirgue.
Offentliggjort Sidst opdateret

I april 2021 meddelte en glædestrålende prins Louis af Luxembourg, at han havde været på knæ for sin kæreste, Scarlett-Lauren Sirgue.

Nu, knapt et år senere, oplyser parret så, at de har brudt forlovelsen.

Stadig nære venner

Det skriver Point de Vue ifølge flere internationale medier.

- Vi har besluttet at afslutte vores forhold, men er stadig er nære venner og føler stærk omsorg for hinanden, forklarer de i det franske medie.

En fælles beslutning

Det fremgår også, at det er en fælles beslutning, de har taget efter grundig overvejelse. 

Prins Louis fortæller også, at der på ingen måde ligger en tvist mellem de to bag beslutningen.

- Det handler grundlæggende om, at vi ser meget forskelligt på tingene, og det er det, der har fået os til at træffe beslutningen, siger han. 

Ikke første gang

Det er ikke første gang, kærligheden slår fejl for den Luxembourgske prins. 

Han blev i 2006 gift med prinsesse Tessy, som han har sønnerne Gabriel og Noah med.

Parret blev skilt i 2019.

Powered by Labrador CMS