- Det er nok slut

Christina Applegate kan ikke forestille sig, at hun kommer til at filme igen

Offentliggjort Sidst opdateret

I 2021 afslørede den amerikanske skuespiller Christina Applegate, at hun var blevet ramt af den grusomme sygdom 'multipel sclerose'.

Nu tvinger sygdommen hende til at lægge karrieren på hylden.

Det fortæller hun ifølge Sky News i  et interview med Vanity Fair.  

En yderst usikker situation  

- Jeg kan simpelthen slet ikke forestille mig, at jeg skulle kunne indspille igen, siger Christina Applegate blandt andet.

Den 51-årige skuespiller fortæller også, at hendes situation er yderst usikker.

- Det er en progressiv sygdom. Jeg ved ikke om jeg får det værre, siger hun.

Slog igennem som naive Kelly

Christina Applegate slog igennem som helt ung i rollen som den ualmindeligt naive 'Kelly' i kult sitcom-serien 'Vore værste år', 

Andre vil også huske hende som 'Veronica Corningstone' i filmen 'Anchorman' og som enken 'Jen Harding' i sitcomserien 'Dead To Me'.

Christina Applegate
Christina Applegate
Powered by Labrador CMS