Annonce
Det betaler sig at råbe op
Viborg tildelt ekstra mål efter protest
Viborgs håndboldkvinder har fået medhold i en protest om et mål, de blev snydt for i weekendens kamp mod franske Metz.
Nogle gange kan det betale sig at råbe op, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet. Det har det i hvert fald gjort for Viborgs håndboldkvinder, som i lørdagens Cup Winners Cup-kamp mod Metz endte med at tabe 26-23.
Kampen burde dog være endt 26-24, da viborgenserne efter en pausestilling på 11-11 scorede 13 gange i anden halvleg. Af en eller anden grund blev et af målene bare ikke registreret.
Annonce
Men det er det nu.
Her til eftermiddag modtog Viborg HK en mail fra det Europæiske Håndbold Forbund, hvor fejlen bliver redegjort.
Det ene mål er langtfra uvæsentligt. Duellen med Metz afgøres nemlig over to kampe.
Annonce
Der er returkamp i Viborg på lørdag.