Derfor skifter han navn

Fremover vil Mads Moldt benytte sig af et andet navn, når man omtaler ham som kunstner

Mads Moldt har valgt at skifte navn.
Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag vandt 16-årige Mads Moldt X Factor. 

Efter showet fortalte sangtalentet, at han endnu ikke ved, hvad fremtiden bringer. Han har dog alligevel lagt en lille plan. 

Han har nemlig valgt at skifte kunstnernavn. Fremover skal vi derfor vænne os til navnet 'Meum Zel,' når vi søger på hans musik på streamings tjenester. 

- “Meum” er et ord, jeg altid er blevet kaldt - og har kaldt mig selv på sociale medier for sjov, fordi det ikke er så langt fra Mads. “Zel” kommer fra mit andet efternavn Hutzelsider, siger Mads Moldt til TV 2.

Har taget navnet i brug 

Allerede nu bruger Mads Moldt sit kunstnernavn. 

Faktisk benytter han sig allerede af navnet Meum Zel på sin vindersang fra X Factor, 'Clingy,' som blev udgivet fredag klokken 22.00. 

En sang, som han selv har skrevet og produceret. 

16-årige Mads Moldt blev den 15. vinder af X Factor. 

Siden 2019 er programmet blevet sendt på TV 2, efter de overtog stafetten fra DR, hvor programmet så dagens lys.

Powered by Labrador CMS