Derfor skal du opdatere din telefon nu

Ny iPhone-opdatering lukker kritiske huller

Også i november opdagede Apple kritiske fejl. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

iPhone-ejere skal opdatere deres telefon med det samme.

Apple har nemlig udgivet en ny softwareopdatering, der lukker tre vigtige sikkerhedshuller.

Det skriver Apple Support på hjemmesiden.

ZDNet skriver, at den ene sårbarhed vedrører systemkernen i iOS, mens de to andre vedrører motoren i Webkit-browseren.

Dette betyder blandt andet, at hackere har kunnet afvikle deres egen kode i Apples Safari-browsere til iOS.

Altså har hackere kunnet trænge ind i ens iPhone via Safari-browseren.

Sådan gør man

Når man skal hente den nyeste software-opdatering, der hedder iOS 14.4, til sin iPhone, skal man gå ind i menuen “indstillinger”.

Tryk på > Generelt > Softwareopdatering.  Så søger telefonen efter den seneste opdatering.

Tryk på > Hent og installer. Softwareopdateringen bliver hentet og installeret når man har mere end 50 procent strøm tilbage på batteriet. Man skal samtidig være tilsluttet en wifi-forbindelse.

Har man under 50 procent i strøm tilbage på din telefon, så kan man sætte telefonen til opladning – så kan man godt hente opdateringen alligevel selv om der ikke er den påkrævede strømmængde.

 

Powered by Labrador CMS