Derfor skal du holde øje med McDonalds: Ketchup er fyldt med mider
Hvis du elsker fastfood og særligt ketchup i din burger eller til pommes frites, så er der en særlig grund til at være opmærksom.
Den engelske student Bella Ritchie gjorde et gruopvækkende fund, da hun var på McDonald’s. Hun ville blot have noget ketchup, men da hun gik hen til ketchup-dispenseren blev hun mødt af et syn, der kunne have været fra en skrækfilm.
Maskinen var fyldt med synlige mider, som levede inde i ketchuppen.
– Jeg fortalte en af de ansatte om miderne, men hun ignorerede mig og blev ved med at servere kunderne. Vi var bogstavelig talt nødt til at stoppe en kunde fra at spise det, fordi de ikke opdagede det, siger Bella Ritchie ifølge Mirror.
Ven opdagede mider
Det var ikke Bella Ritchie selv, der gjorde opdagelsen, men det skete sammen med en bekendt.
– Min ven pumpede ketchup ud, da vi pludselig opdagede, at der fløj fluer ud af røret, mens der kom mider med i ketchuppen, siger Bella Ritchie i selv samme interview.
McDonald’s har ifølge Mirror kommenteret sagen og undersøger nu episoden, hvor der blev fundet mider i ketchuppen.
Du kan se videoen af den ulækre ketchupmaskine her.