Annonce
Derfor siger vi Alfa, Bravo, Charlie
Der er faktisk mening med galskaben. Det kan du blive klogere på i artiklen og galleriet.
Det fonetiske alfabet – her kan du lære det.
Alfa, Bravo, Charlie – sådan starter det fonetiske alfabat.
Kender du det?
Annonce
Ellers kan du lære det ved at kigge i galleriet over artiklen.
Artiklen fortsætter under videoen
Du kender måske sangen ‘Bravo – Charlie’ med aarhusianske Kliché? Og undret dig over de mystiske ord?
Annonce
De er dog slet ikke så mystiske igen: Sangen består – stort set udelukkende – af det fonetiske alfabet.
(Du kan høre sangen HER).
Her kan du læse mere om, hvad det er.
Det fonetiske alfabet
Det fonetiske alfabet er udviklet som et radiosprog for de almindelige latinske bogstaver, så der ikke skal være i tvivl om, hvad der bliver sagt.
Det betyder, at hvert bogstav har tilknyttet et ord, der skal være genkendeligt og udtaleligt på alle sprog.
Den første udgave kom i 1927, men blev hurtigt revideret.
Flere udgaver bliver til en
Flere landes militær havde sin egen udgave, men efter ønske fra det det daværende International Commission for Air Navigation (i dag ICAO) kom der endnu en – fælles – udgave i 1951,
Også det skulle vise sig at volde problemer. Der blev derfor forsket og i 1956 kom endelig den udgave, der bliver brugt i dag til al international radiokommunikation.
Det er ikke kun over landegrænserne, det fonetiske alfabet bruges. Også internt i militæret og hos radioamatører kan man høre ordene.
International Maritime Organization anerkendte officielt alfabetet fra 1965.
Da æ, ø og å ikke er bogstaver, der findes i mange lande, har Danmark, Norge og Sverige deres egne udgaver af de tre bogstaver.
I radioverdenen høres også ordet ‘najner’. Det er i stedet for tallet 9, der eller kan forveksles med tallet 4. For eksempel i ‘fireogfyrre’ – der altså bliver til ‘najnerfyrre’.
Kilde: Wikipedia.
