Derfor rager en skovbrand i Brasilien dig

Det brænder i Brasilien, hvor antallet af skovbrande er steget til nye højder. Ritzau skriver, at der mellem januar og august blev registreret omkring 73.000 skovbrande i landet, mens der i hele 2018 blev registreret under 40.000 brande, det største antal siden 2013.

Hvordan de mange skovbrande er opstået, er der strid om. Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, har haft den tanke, at de mange brande kan være startet af folk, der har en sygelig trang til at passe på verdens regnskove. Andre mener, at de mange brande bliver startet af folk, der vil have mere plads afgrøder og græsningsarealer.

• Anholdt for bombeangreb: Nu er han i Danmark
• Tiltale: Mand tog på borgmester - og voldtog en anden

Amazonas er verdens største regnskov, og da DR Nyheder talte med Ida Theilade, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, kaldte hun de mange brande for “dybt alvorlige.”

– Amazonas er verdens største sammenhængende regnskov. Det er en vigtig buffer mod klimaforandringer, sagde hun til DR Nyheder.

Hun forklarede til DR Nyheder, at verdens regnskove oplagrer flere hundrede ton kulstof per hektar, og regnskovene bør derfor beskyttes, så de kan hjælpe verden i mål med ambitionerne i Paris-aftalen.

En grøn fremtid

Paris-aftalen blev sat i søen af næsten 200 verdensledere tilbage i december 2015. Her enedes man om, i fællesskab, at dæmme op for udledningen af drivhusgasser og de menneskeskabte klimaforandringer. Her spiller regnskove altså en rolle, ifølge Ida Theilade.

Spørger man Ole Sommer Bach, udviklingschef i Randers Regnskov, har regnskove også en anden, vigtig funktion, man ikke må glemme.

– Det er områder med ekstrem høj biodiversitet, siger Ole Sommer Bach til Newsbreak.dk.

Kan du lide bananer?

Den høje biodiversitet betyder, at der findes et utal af dyr og planter i en regnskov, og der er mange, mange af dem på den plads, der er.

– Ser man på den afrikanske savanne er der ikke den store variation af dyrearter fra øst til vest, mens arterne skifter fra sted til sted i en regnskov, siger Ole Sommer Bach til Newsbreak.dk.

Han fortæller, at mennesker gennem årene har hentet en masse godt ud af verdens regnskove. Man har hentet viden om planter og dyr, man har hentet ressourcer i form af olie og træ, og man har hentet fødevarer.

– Fandtes der ikke regnskove, ville vi leve i en anden verden. Det ville være slut med bananer til morgenkaffen, siger Ole Sommer Bach til Newsbreak.dk.

Derfor skal vi bevare regnskovene

Hvor andre af verdens eksperter taler om regnskovene som verdens lunger, minder Ole Sommer Bach os om, at regnskove bruges til meget andet end at kontrollere CO2-niveauet.

– At snakke om, at der ikke er nogen regnskove, ville være som at snakke om, at mennesker fremover kun har ét ben. Vi skal se regnskoven som et skatkammer, uanset hvad man beskæftiger sig med. Regnskoven er et sted, vi kan blive klogere af og finde ny viden i. Vi skal bevare regnskoven både for vores efterkommeres skyld som for vores egen skyld, siger Ole Sommer Bach til Newsbreak.dk.

Han illustrerer sin pointe med, at hvor en bygning kan blive væltet i dag og blive bygget op igen i morgen, er det en anden snak med vores dyr og planter.

– Udrydder du en plante kan du ikke lave den igen. Når den er væk, er den væk, siger han til Newsbreak.dk.

Artiklen fortsætter under videoen

Han fortæller også til Newsbreak.dk, at regnskove har en anden, vigtig funktion, vi ikke må glemme; forsvinder den, forsvinder det skatkammer, vi har hentet megen viden og mange ressourcer ud fra.

Uden regnskoven er der altså ingen bananer, og det er derudover i regnskovene, at man har udviklet viden om fødevarer, tekstiler og medicin.

– Den nuværende situation med udvinding af råstoffer, tømmerhugst og afbrænding til landbrug i stor skala gør uoprettelig skade på regnskoven og dermed hele klodens biodiversitet.

Han opfordrer i almindelighed til, at vi mennesker anerkender, hvad vi har lært om verden til at forbedre os.

– Vi er den første generation, af mennesker, der er vokset op med en viden om, at vi gør varig skade på kloden, når vi udrydder en plante eller dyreart. Vi er måske også den sidste generation, der kan nå at vende udviklingen – også for regnskovens mange truede arter. Vi skal bevare regnskoven både for vores efterkommeres skyld som for vores egen skyld, siger Ole Sommer Bach til Newsbreak.dk.