Derfor måtte Anne Gadegaard på hospitalet

Privatfoto.
Offentliggjort Sidst opdateret

Sangerinden Anne Gadegaard har været en tur på hospitalet. Nu forklarer hun hvorfor.

Anne Gadegaard måtte i fredags en tur på hospitalet, skriver hun på sin blog og forklarer hvad der gik forud for besøget på sygehuset.

– I fredags vågnede jeg op og tog noget at drikke og lidt at spise, hvorefter det gjorde sindssygt ondt i min hals. Jeg kunne slet ikke sluge maden fordi min hals føltes utrolig “lille”. Det stikkede og kløede også helt vildt.

Anne Gadegaard tænkte ikke mere over det, da det forsvandt lidt i løbet af dagen. Men da hun senere på dagen skulle have noget vandt at drikke, skete det samme igen – bare endnu værre:

– Jeg udbrød bare højt “Jeg har svært ved at trække vejret”. Så jeg kom frem til at min hals lukkede sig nærmest sammen når jeg drak eller spiste noget.

Anne Gadegaard ringede til vagtlægen, der mente at hun skulle tage på hospitalet. Her blev hun tjekket og fik målt forskellige ting. Anne gadegaard blev lagt på en observationsstue, hvor hun fik lagt et drop i den ene arm.

– De troede det var allergi, og på grund af min hals lukkede sig sammen blev jeg nødt til at få noget imod det. Men det viste sig at det ikke var allergi, fordi jeg slet ikke reagere på det der kom i min krop. Lægen sagde at hvis det ikke var allergi så var det en infektion i halsen, forklarer Anne Gadegaard på bloggen.

Anne Gadegaard fik lov til at forlade hospitalet og med sig hjem fik hun noget medicin. Symptomerne er væk, men Anne Gadegaard forklarer at hun stadig er øm i halsen.

– Det var utrolig ubehageligt, og jeg håber ikke det kommer igen, slutter Anne Gadegaard.

Se billederne øverst i artiklen, som venligst er udlånt af Anne Gadegaard.

Powered by Labrador CMS