Derfor kysser vi

Det er egentlig noget underligt noget, det der med at kysse. Spyt og bakterier, der blandes – dyrene gør det ikke, så hvorfor gør vi?

De fleste af os husker vores første kys. Om det var skønt og dejligt, eller det var frygteligt og pinligt – vi husker det. Men det er egentlig noget mærkeligt noget at gå og kysse på hinanden. Et kys kan overføre 80 millioner bakterier fra den ene til den anden.

Sådan er det i hvert fald i nogle samfund. For det er faktisk ikke alle steder i verden, at man kysser på den romantiske måde. I den vestlige verden går vi ud fra, at romantiske kys er den del af den menneskelige natur, men en ny analyse viser, at det faktisk er mindre en halvdelen af kulturer, der gør det, skriver BBC.

Kys er også ekstremt sjældent i dyreriget.

Kyssets historie

Et nyt studie af kysse-præferencer kiggede på 168 kulturer rundt om i verden, og det viste, at kun 46 procent af alle kulturer kysser i den romantiske forstand. Før troede man, at tallet var 96 procent. Det nye studie ekskluderede forældre, der kysser deres børn og fokuserede udelukkende på den romantiske læbe-aktion mellem par.

Jæger-samler grupper viste intet bevis for kys eller ønske om at gøre det. Mehinaku-stammen i Brasilien mente ligefrem, at det var ulækkert. Når man tænker på, at jæger-samler grupperne er det tætteste, vi kommer, på den måde vores forfædre levede, er det usandsynligt at de kyssede.

Alt tyder på, at det romantiske kys er en vestlig opfindelse, der er blevet nedarvet fra generation til generation. De ældste beviser for kys kommer fra Hindu Vedic Sanskrit tekster, der er over 3500 år gamle. Kys blev beskrevet som at inhalere hinandens sjæl.

I Egyptiske hieroglyffer blev folk portrætteret tæt på hinanden i stedet for med læberne sammen.

Hvorfor kysser dyrene ikke?

Svaret på, hvorfor mennesker kysser, skal måske findes i dyreriget. Vores nærmeste slægtninge, chimpanser og bonobo-aber kysser rent faktisk. Primatologen Frans de Waal fra Emory Universitet i Atlanta har set mange tilfælde, hvor chimpanser kysser og krammer efter en konflikt.

For chimpanserne er kysset altså en måde at blive gode venner igen efter en konflikt. Det er mere udbredt blandt hanner end hunner – det er altså ikke en romantisk handling.

Deres fætre, bonobo-aberne, kysser oftere, og de bruger også tungen. Det er ikke så underligt, for bonobo-aber er meget seksuelle væsener, der blandt andet bruger sex som konfliktløsning. Når vi andre mødes, giver vi hånd – bonobo-aber dyrker sex.

Disse to aber er undtagelsen, der bekræfter reglen. Så vidt vi ved, er der ingen andre dyr, der kysser. De kan nusse og støde hovederne sammen, men de sætter ikke løberne mod hinanden.

Dyr har ikke brug for at komme tæt på hinanden for at vise romantisk interesse. Dyrs urin lugter markant, og det fortæller andre dyr om deres intentioner og udløser feromoner. Dyr har en fantastisk lugtesans, som de bruger til at finde ud af, om en hun for eksempel er i løbetid.

Mennesker har en virkelig dårlig lugtesans. Derfor er det en fordel at komme helt tæt på hinanden. Lugte er ikke den eneste måde at finde ud af, om der er romantisk interesse, men det er den mest effektive.

Et studie fra 1995 viste, at kvinder, lige som mus, foretrækker en lugten af en mand, der er genetisk anderledes fra dem. Det giver rigtig god mening, rent biologisk, fordi vi ikke ønsker indavl – og to genetisk forskellige mennesker giver den bedste avl og stærkere afkom.

Kys er kulturelle

Hvis det handler om parring, er det altså meget bedre at lugte til dine potentielle partnere – men eftersom det virker som en anelse under adfærd, er kysset en rigtig god opfindelse.

Kysset er lige netop blevet et påskud for at komme så tæt på en potentiel partner, at man kan lugte vedkommendes feromoner og dermed finde ud af, om genetikken er i orden.

Derudover kan vi, i den vestlige verden i al fald, blive enige om, at kys og kram er dejlige – så blive endelig ved med det.