Derfor holdt hun det hemmeligt

En ubehagelig oplevelse fik bagedyst-vinderen til at vente med at afsløre sin graviditet

Offentliggjort Sidst opdateret

Midt i juni kunne bagedyst-vinder Annemette Voss annoncere, at hun venter sit fjerde barn. 

Men en oplevelse under kageiværksætterens tredje graviditet tilbage i 2015 har sat så dybe spor, at hun denne gang har ventet med at annoncere, at der var en baby mere på vej, indtil graviditeten ikke længere kunne skjules.

- Pludselig begyndte jeg en dag at bløde. Jeg aborterede tydeligvis og blev utrolig ked af det, skriver bagedronningen i et opslag på Instagram og fortsætter: 

- Lægen fik sendt mig afsted til sygehuset, hvor jeg blev tilset, og vi fik den meget overraskende besked, at der stadig var én tilbage.

Sorg og glæde på samme tid

Bagedyst-vinderen havde altså været gravid med tvillinger, men havde ufrivilligt aborteret et af fostrene.

- Det var en underlig følelse af sorg og glæde at være i samtidig. Vi holdt det helt for os selv og forsøgte lige at finde ro i det hele. Følelsesmæssigt var jeg et stort kaos, skriver hun.

-Fik det forfærdeligt

Efterfølgende skete der dog noget, der vækkede en snigende angst i bagedyst-vinderen.

Bare 12 timer efter den ufrivillige abort blev Annemette Voss nemlig ringet op af en journalist, der havde fået nys om hendes situation. Den dag i dag har kageiværksætteren stadig ingen idé om, hvordan journalisten havde fået den viden.

- Jeg fik det forfærdeligt og efter lige at have gennemlevet flere års tillidsbrud fra vigtige folk i mit liv, blev dette cementerende for min manglende tro på mennesker. De efterfølgende år var hårdt præget af angst, skriver hun.

Heldigvis havde den anden tvilling i maven det fint, og i 2016 kommen sønnen Luca til verden.

En ubehagelig oplevelse fik Anemette Voss til at vente med at afsløre sin graviditet.
En ubehagelig oplevelse fik Anemette Voss til at vente med at afsløre sin graviditet.
Powered by Labrador CMS