Derfor har stjernen forladt VM-lejren
Bekymringer for sin familie har fået Raheem Sterling til at haste hjem fra Qatar
Fodbold-stjernen Raheem Sterling, der til daglig slår sine folder i Chelsea FC, er hastet hjem fra Qatar, hvor han var en del af den Engelske VM-trup.
Ifølge Sky News efter han har haft ubudne gæster i sit hjem.
Rygter om væbnet hjemmerøveri
I første omgang forlød det, at der var tale om et væbnet hjemmerøveri, og at såvel Raheem Sterlings hustru samt parrets tre børn skulle have været til stede.
Men det viser sig nu ikke at holde stik.
Bekræfter indbrud
Politiet bekræfter derimod, at der foregår en efterforskning af et indbrud i stjernens hjem.
- Vi blev kontaktet lige før kl. 21 lørdag den 3. december, efter beboerne i ejendommen kom hjem og opdagede, at en række genstande, herunder dyre smykker og ure, var blevet stjålet, lyder det i en erklæring fra politiet.
En kilde fortæller til Sky News, at Raheem Sterling er dybt rystet over episoden, og at det er bekymringer for familien, der har fået ham til at rejse hjem.