Annonce
Derfor fejrer vi halloween i Danmark
Danskerne har taget halloween til sig, men hvor kommer det egentlig fra?
Hvornår fejrer vi halloween i Danmark? Det er meget nemt at svare på, for det sker på den samme dato hvert eneste år.
Halloween fejres hvert år den 31. oktober. Det er en tradition de fleste kender med græskar, uhyggelige film og udklædning. Men er der faktisk en mening med galskaben, eller det bare endnu en måde at lokke penge ud af os på?
Græskarrene var en nødløsning
Annonce
Halloween-skikkene kommer fra urgamle keltiske døderitualer. Kelterne var et central- og vesteuropæisk folkeslag, der levede i jernalderen. Deres nytår blev kaldt Samhain og falder samme dag som halloween. De fejrede årets afslutning med en stor fest. Her ærede man både de døde og fejrede høsten. Blandt andet havde de et bål for at udrense det gamle og give plads til genfødsel og frugtbarhed.
På denne ene aften var den almindelige verdensorden sat ude af spil, og som et symbol på det, klædte man sig ud. Kelterne troede også, at afstanden mellem de levendes og de dødes verden blev kortere. For at holde genfærderne væk tændte man lys og brugte udskårne roer som lygter.
Annonce
I dag bruger vi ikke roer, men derimod græskar. Immigranter fra Irland og Skotland tog traditionen med til Amerika i det 19. århundrede. Desværre var der ingen roer i USA – i hvert fald ikke som man kendte dem fra de britiske øer. Derfor blev græskarret brugt i stedet. Som bonus var græskarrene også nemmere at skære i end roerne.
Halloween har katolske rødder
Halloween stammer oprindeligt fra den katolske helgenfejring, allehelgen, hvor man mindedes kirkens helgener. Da den katolske kirke flyttede dagen for allehelgen til den 1. november, blev allehelgensaften placeret på samme dag som Samhain. Allehelgensaften blev kendt under All Hallows Eve, som er blevet forkortet til halloween.
Som tiden gik blev traditionen blev smeltet sammen med kelternes Samhain. Derfor kaldes aftenen halloween, men ritualerne kommer fra kelterne. Den kaltolske kirke er kendt for at omvende hedninge ved ikke at rive templer og traditioner ned, men derimod ændre dem til at passe med kristendommen. Det kan have været tanken med at flytte allehelgensdag, men der ingen kilder, der kan bekræfte dette.
Halloween har også forbindelser til de mexicanske dødeskikke, som traditionen smeltede sammen med, da immigranterne kom til USA. Den 2. november har Mexico nemlig de dødes dag, hvor de døde vender tilbage til Jorden. Det bliver fejret med blandt andet pyntede skeletter og masker.
I den katolske kirke fejres den 2. november som allesjælesdag. Falder den 2. på en søndag, rykkes dagen dog til den 3. Allesjølesdag er en katolsk fest, hvor de afdøde troende mindes. Dagen markeres ikke i folkekirken. Alligevel er der de seneste år blevet indført en tradition i folkekirken, hvor man læser navnene på de afdøde i årets løb op. Man har altså taget en katolsk tradition til sig.
Forskellen mellem allehelgen og halloween
Allehelgensdag handler i den moderne folkekirke både om at minde vores døde men også om troens forbilleder, nemlig helgenerne. Det er altså blevet en sammensmeltning af både den katolske allesjælesdag, hvor man mindede de døde i årets løb, og allehelgensaften hvor man ærede de katolske helgener.
Allehelgensaften falder som nævnt, samme aften som Samhain, hvor man også ærede de døde. På den måde kan man sige, at de to traditioner havde samme ide. Derfor har de også været nemme at forene dem.
Derudover har Samhain og allehelgen også noget andet til fælles. Den katolske allehelgensdag er kendt som den dag, hvor de døde frigives fra skærsilden i 48 timer og vandrer på jorden. På samme måde mener kelterne, at de dødes ånder vender tilbage til verden på Samhain.
Man kan dog sige, at traditionerne forbundet med halloween ikke har noget med allehelgen at gøre. Det er altså ikke for at ære de døde, at vi skærer uhyggelige ansigter i græskar.
Halloween i Danmark
I Danmark er traditionen forholdsvis ny. Den kom først rigtig til landet i slutningen af 90’erne. Alligevel har danskerne hurtigt taget den til sig. Ifølge folkemindeforsker Else Marie Koefoed, er det forældrene, der holder liv i traditionen.
– Inspirationen fra halloween er kommet fra USA, og den er blevet taget op af nutidens forældregeneration, der lader til at synes, at traditioner er noget, man ikke kan få nok af, fortæller Kofoed til Kristeligt Dagblad.
Som hun ser på det, er der også stor forskel mellem den amerikanske og den danske version af festligehederne.
– I USA er halloween som et karneval med fokus på gys og gru, men den halloween-tendens, der manifesterer sig i Danmark, handler om at hygge sig med de levende, siger Kofoed og fortsætter:
– Familier eller venner samles for at udhule græskar, der lyser i en ellers mørk tid.
Man kan sige, at det er forståeligt, at folk har brug for lidt hygge i en tid, hvor der ikke er nogle særlige højtider. Og med alle de forskellige kulturer og religioner som halloween er en blanding af, så lader det til, at det ikke kun er danskerne, der har brug for traditioner og festligheder.
