Derfor er vandet gult
Har du lagt mærke til det mystiske fænomen?
Er du også en af de, der har undret dig over, at badevandet har fået en gul farve? Og måske endda været på vej i havet og så alligevel fortrukket?
Nu kommer Miljø- og Fødevareministeriet med et svar på det farvede vand.
Og det er ikke farligt – lad os bare slå det fast med det samme.
Det gule vand skyldes ganske simpelt blomsterpollen fra fyrretræer, oplyser ministeriet i et opslag på Facebook – og understreger, at på trods af, det ligner alger, altså ikke er det.
Det omtalte pollen bliver netop nu frigivet af fyrretræerne og driver frit med vinden. Når den pollen rammer hunblomsterne kommer der kogler med frø.
“Men meget pollen finder ingen blomster og landet i stedet i havet og på søer. Blomsterstøvet samles på kyster med pålandsvind og farver vandet gult”, slutter opslaget.