Derfor er brylluppet sat på standby

Durek Verrett fortæller, hvorfor han ikke her og nu kan sige 'ja' til prinsesse Märtha Louise

Offentliggjort Sidst opdateret

Norske prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett har officielt dannet par siden 2019 og i sommeren 2022 annoncerede de deres forlovelse. 

De har dog endnu ikke sat en dato på deres bryllup, og nu røber han i et interview med tyske Bild hvorfor.

Har behov for nyretransplantation

Han ønsker at få transplanteret en ny nyre, inden han siger ja.

- Jeg vil ikke stå ved alteret og tænke på mine helbredsproblemer. Det burde være den bedste dag i vores liv - med en ny nyre, siger han.

Durek Verrett har tidligere fortalt, at han allerede en gang har fået doneret og transplanteret en nyre, og i interviewet med det tyske medier forklarer han, at han nu har behov for endnu en.

Hendes matcher ikke

Han forklarer også, at han er overbevist om, at Märtha Louise havde doneret en nyre til ham, hvis det havde været muligt.

- Märtha ville have gjort det, men hendes nyrer matcher ikke. Så vi fortsætter med at lede. Jeg er sikker på, at vi en dag vil finde en, siger han til det tyske medie. 

Norske prinsesse Märtha Louise og hendes forlovede Durek Verrett.
Norske prinsesse Märtha Louise og hendes forlovede Durek Verrett.
Powered by Labrador CMS