Deres lille datter gør en kæmpe forskel
Thomas Skov og Emilie Bruhns 6-årige Ellen har samlet en formue ind til fordel for Ukraines krigsramte børn
Hun fylder ikke meget i landskabet Thomas Skovs ældste datter Ellen, der kom til verden i 2015.
Men inde i hende banker der et kæmpestort hjerte.
Har startet en indsamling
Det fremgår med alt tydelighed af et opslag, Thomas Skov Gaardsvig delte på sin Instagram-profil mandag.
- Ellen har startet en indsamling til Ukraine. Hun sælger sine perleplader og vil gerne samle 1000 kroner ind, skriver han.
Opslaget viser også et foto af Ellen, hvor hun sidder ved en bod, hun har lavet udenfor familiens hjem.
Det lykkedes den unge dame at sælge for 525 kroner mandag og hun fortsætter ufortrødent tirsdag for at nå sit mål, oplyser hendes mor, Emilie Bruhn - ligeledes via Instagram.
Donationerne vælter ind
Af opslaget fremgår det også, at Emilie Bruhn har oprettet en Røde Kors indsamling i sin datters navn i forbindelse med salget af perlepladerne.
Og her vælter det ind med donationer.
Godt 58.000 kroner var det blevet til først på eftermiddagen tirsdag.